Ekstra Bladet

Tina Lund: Nu rejser vi hjem

Springrytt­er og tv- kendis vender snart tilbage til Dubai

- PERNILLE CHRISTENSE­N pc@ eb.dk

For 15 uger siden fik springrytt­eren og forsidefru­en Tina Lund og hendes familie nok af det totalt corona- nedlukkede Dubai.

Så da muligheden for at komme til Danmark pludselig bød sig, pakkede de det mest nødvendige og rejste hjem.

– Vi har nydt sommeren her. Og jeg har nydt at have så meget tid sammen med børnene, men vi er meget snart på vej tilbage til Dubai, fortæller Tina Lund til Ekstra Bladet.

Jeg synes, at hun er for lille til at gå med mundbind

Sammen med Allan Nielsen har hun sønnen Louis på otte og treårige Lilly. Til dagligt bor de i ørkenstate­n, hvor også Tina Lunds forældre har slået sig ned.

– Det var en voldsom nedlukning dernede. Én fra hver familie måtte købe ind hver tredje dag. Ellers skulle vi blive inde. Jeg måtte ikke en gang komme i stalden. Det var som at være i fængsel, og i Dubai overholder man reglerne!, siger Tina Lund.

Præcis hvad familien vender hjem til, ved de ikke.

– Lige som mange andre steder, så ændrer tingene sig hele tiden på grund af corona. Vi ved, at skolerne åbner til september, men jeg ved ikke, om jeg holder hende hjemme. Jeg synes, at hun er for lille til at gå med mundbind og til at forstå, at der er nogen, hun må lege med og andre, hun ikke må. Så der overvejer vi, hvad der skal ske, siger hun.

Økonomisk har den lange og ufrivillig­e sommerpaus­e kunnet mærkes, lægger Tina Lund ikke skjul på.

– Jeg er da mega- ramt økonomisk. Jeg har ligesom ikke vundet nogle pengepræmi­er eller tjent noget på salg af heste i mange måneder. Jeg stod i øvrigt til at skulle have en ret stor bonus, fordi jeg var den meste vindende rytter. Den gik jeg glip af på grund af corona. Så jeg glæder mig til at komme i gang med at arbejde, siger hun.

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? – Det værste af det hele har været, at OL er udskudt. Det har jeg virkelig været ked af, siger Tina Lund.
FOTO: ERNST VAN NORDE – Det værste af det hele har været, at OL er udskudt. Det har jeg virkelig været ked af, siger Tina Lund.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark