Kostede det ene øje Å FREMMARCH

58- årige Hanne Terp Frost havde et travlt liv som leder i hjemmeplejen på Lolland, da hun pludselig oplevede, at hendes ene øje løb meget i vand og var irriteret hele tiden.

– Jeg slog det egentlig hen, fordi jeg havde travlt og kørte meget i bil.

Men en dag i maj 2015 gik hun forbi en optiker, hvor man kunne få lavet en gratis synsprøve. Hendes datter overtalte hende til at få øjet tjekket.

– Hos optikeren sagde de, at de havde en mistanke om, at jeg havde nethindeløsning, og jeg røg til vagtlægen.

Efter flere forskellige læger havde kigget på Hannes øje, var beskeden klar: Hun havde modermærkekræft i øjet.

Modermærkekræft i øjet skyldes ikke solen, og det er en anden type kræft end den, der rammer modermærker på huden. Det skyldes en mutation af et gen ved navn BAP1 – den genmutation øger dog også risikoen for modermærkekræft i huden.

Da Hanne havde fået beskeden, gik der ikke længe, før hendes liv ændrede sig markant.

– Få dage efter fik jeg fjernet mit venstre øje, og nu har jeg et kunstigt øje.

Hvis jeg ville overleve, havde jeg intet valg

Intet valg

– Der var egentlig ikke mulighed for at tænke over, at

jeg ville miste mit ene øje. Hvis jeg ville overleve, havde jeg intet valg.

– Lægerne fortalte mig, at kræften i øjet kan have været under udvikling i helt op til 30 år, og at jeg havde været rigtig ilde stedt, hvis det havde været normal modermærkekræft.

Da Hanne havde været igennem operationen, fik hun at vide, at hun skulle påregne at få kræft igen, så det kom ikke som nogen stor overraskelse, da hun ved en af de rutinemæssige screeninger i september 2017 fik at vide, at hun havde fået metastaser i leveren.

– Jeg fik at vide, at hele min lever var inficeret med kræft.

– Så jeg kom hurtigt i gang med immunterapi, fortæller Hanne.

– Immunterapi er en hård behandling, men jeg var heldig, for jeg kan tåle det.

To måneder efter den nedslående besked blev Hanne skannet igen, og her havde kræften bredt sig til lungerne også.

– Der tænkte jeg, at nu er den helt gal.

Men efter to år med immunterapi, som er den maksimale behandlingstid, så skanningerne stabile ud.

– Kræften er ikke væk, men jeg er stabil, og jeg bliver skannet hver tredje måned, for at man kan sikre sig, at jeg ikke bliver sygere.

– Jeg er selvfølgelig stadig bange, men jeg lever med det.

Har lært meget

Kræften var på mange måder et wakeupcall for Hanne, der nu passer et fleksjob samme sted, som hun var leder for omkring fem år siden.

– Jeg havde troet, at jeg skulle være leder altid, men jeg har lidt den filosofi, at jeg ikke har passet godt nok på mig selv.

– Jeg ser det som en påmindelse om, at man skal tage livet op til overvejelse en gang imellem.

Selvom kræften ikke er væk, nyder Hanne livet. Hun har to voksne børn, der har givet hende tre børnebørn.

Hanne kender stadig ikke årsagen til, at hun fik kræft.

Selvom hun synes, at det havde været rart at vide, om det er arveligt, er der mest én ting, der fylder hos hende.

– Jeg siger altid til alle i min omgangskreds: ' For hulen da – hvis I har problemer med jeres øjne, så lad være med at slå det hen!'

– Hvis dine øjne begynder at te sig anderledes, få dem tjekket.

Hele min lever var inficeret med kræft

Jeg ser det som en påmindelse om, at man skal tage livet op til overvejelse en gang imellem