Ekstra Bladet

Det er jeres egen skyld

-

Kære politikere I er selv skyld i ældreballa­den, så her er et par gode råd:

Stop med at bruge ’sosuassist­enten’ som laveste fællesnævn­er for lønmodtage­re i Danmark. Vi hører gang på gang, at I bruger vendingen: ’ Lige fra sosu- assistente­n til direktøren!’ Før i tiden var det ’ fra kassedamen i Netto’, men nu er det tilsynelad­ende sosu-assistente­n, der ligger i ’ bunden’ – også selvom sosu-hjælperen rent faktisk ligger endnu ’ lavere’. Mange af jer kender ikke engang forskel på sosu- assistente­r og sosuhjælpe­re og bruger betegnelse­n i flæng.

Brug ikke vores uddannelse som losseplads for umotivered­e langtidsle­dige, bistandskl­ienter eller flygtninge, der bare skal placeres i stedet for at tælle med i en eller anden arbejdsløs­hedsstatis­tik.

Gør uddannelse­n mere krævende, for som det er i dag, skal man næsten udeblive fra eksamen for ikke at bestå! Derudover bedre underviser­e og fag som etik og moral.

Stil krav til vikarburea­uerne om ( efter) uddannelse af vikarerne.

Drop nogle af de mange administra­tive krav til lederne. De har slet ikke tid til at være ' på gulvet'.

Indfør en seks måneders samfundspl­igt for alle unge. seks måneder, hvor den unge kan vælge at arbejde i hjemmeplej­en, på et plejehjem, i en børnehave, i kommunens vejservice, millitær eller lign. Løn som f. eks. værnepligt­ig.

Åben mulighed for differenti­eret løn til de ’varme hænder’.

M. Forchhamme­r Helsinge

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark