Ekstra Bladet

SVIGERSØN VAR SIGTET FOR BANDEDRAB

VAR I POLITIETS SØGELYS: Sigtelsen mod den nu dræbte svigersøn til skuespille­ren Slavko Labovic blev frafaldet tidligere i år

- CARSTEN NORTON CHRISTINA EHRENSKJÖL­D CAMILLA MARIE NIELSEN DAN BJERREGAAR­D cno@ eb.dk; ehren@ eb.dk; cama@ eb.dk; db@ eb.dk

Indtil få måneder før sin egen brutale død var den 27årige Darko Petrovic selv sigtet i en sag om drab.

Det bekræfter den nu dræbtes advokat, Ole Schmidt, over for Ekstra Bladet.

Drabet er en af de uopklarede likviderin­ger, der fandt sted under konflikten mellem banderne Brothas og LTF i efteråret 2017.

Her blev en 20- årig mand dræbt af skud, da han kom kørende i sin bil ved Åkandevej og Ruten, der fører ind til Tingbjerg- bebyggelse­n i København.

Ifølge Ole Schmidt blev hans klient i begyndelse­n af 2018 anholdt og sigtet for medvirken til drabet.

– Han blev afhørt, men politiet besluttede sig for ikke kræve ham varetægtsf­ængslet, siger advokaten, der oplyser, at sigtelsen om medvirken til drab helt formelt blev frafaldet i maj i år.

Politiet opretholdt dog en anden sigtelse mod Darko Petrovic for brugstyver­i af en Audi stationcar, der formodes brugt i forbindels­e med drabet. Den stjålne bil blev fundet udbrændt kort efter drabet og blev desuden set tæt på gerningsst­edet.

Darko Petrovic, der dannede par med skuespille­r Slavko Labovic’ datter, blev 21. august dræbt af skud foran hjemmet i Søborg. Ingen er endnu anholdt eller sigtet i sagen, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Efterforsk­ningsleder Henrik Hougaard ønsker ikke at kommentere sagen, da der er tale om en aktuel efterforsk­ning.

Kriminelle venner

Kilder i miljøet fortæller, at den tidligere sigtelse i sagen fra Tingbjerg kan have udgjort et trusselsbi­llede mod den nu dræbte Darko Petrovic.

Sagen fra 2017 bærer da også flere ligheder med den unge mands egen skæbne.

Som det 20- årige offer fra Tingbjerg blev Darko Petrovic dræbt, da han var tæt på sin bopæl. På samme måde befandt begge ofre sig i deres bil, da gerningsmæ­ndene slog til.

Ud over sigtelsen i drabssagen var Darko Petrovic ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r i politiets søgelys for en række forhold, herunder kloning af biler.

Han var desuden uddannet automekani­ker og drev et udefra set beskedent autoværkst­ed i Taastrup vest for København.

Kilder beskriver, hvordan den unge mand havde en stor forkærligh­ed for luksusbile­r og ofte blev set i flere forskellig­e eksorbitan­t dyre af slagsen ved sin bopæl i den etageejend­om i Søborg, hvor han blev dræbt af skud – siddende bag rattet i en sort Audi.

Sorte bilsyn

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r var den 27- årige desuden også manden, personer i den kriminelle underverde­n gik til, når de skulle have synet biler sort.

Korrespond­ance mellem den nu dræbte og kilder, som Ekstra Bladet har set, viser, at prisen for et ’sort syn’ kostede i omegnen af 3000 kr.

Motivet til at få synet en bil sort kan være, at bilen ikke er erhvervet på legal vis.

Den kan for eksempel være stjålet, klonet, købt for sorte penge eller være uden afgifter.

Darko Petrovic beskrives desuden af kilder med indblik i den kriminelle underverde­n som ’ alvorlig’ og som en, der kendte mange ’ gangsterty­per’.

Politiet har ikke ønsket at kommentere Ekstra Bladets oplysninge­r.

 ??  ??
 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Ved drabet i Tingbjerg endte den 20- åriges bil på taget. Han døde kort efter af sine kvæstelser fra skyderiet. Likviderin­gen var en ud af tre drab inden for ni dage i konflikten mellem Brothas og LTF.
FOTO: KENNETH MEYER Ved drabet i Tingbjerg endte den 20- åriges bil på taget. Han døde kort efter af sine kvæstelser fra skyderiet. Likviderin­gen var en ud af tre drab inden for ni dage i konflikten mellem Brothas og LTF.
 ?? FOTO: EKSTRA BLADET ?? Kirken og parkerings­pladsen foran var stuvende fuld af sørgende familiemed­lemmer og venner til den dræbte 27- årige.
FOTO: EKSTRA BLADET Kirken og parkerings­pladsen foran var stuvende fuld af sørgende familiemed­lemmer og venner til den dræbte 27- årige.
 ?? FOTO: EKSTRA BLADET ?? Slavko Labovic holdt en følelsesla­det og stærk tale foran de flere hundrede fremmødte på parkerings­pladsen foran den Serbiske Kirke, hvor svigersønn­en blev begravet.
FOTO: EKSTRA BLADET Slavko Labovic holdt en følelsesla­det og stærk tale foran de flere hundrede fremmødte på parkerings­pladsen foran den Serbiske Kirke, hvor svigersønn­en blev begravet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark