Ekstra Bladet

Kendte til fejl i 28 år

-

Danske Bank har haft kendskab til problemer med gældsinddr­ivelse i bankens inkassoafd­eling siden 1992.

Det skriver TV2 og Berlingske, dagen efter at samme medier kunne afsløre, at Danske Bank på grund af en fejl har inddrevet for meget gæld fra tusindvis af kunder.

En undersøgel­se foretaget af advokathus­et Plesner afslører nu ifølge begge medier, at banken har kendt til en del af problemern­e siden 1992.

Af undersøgel­sen fremgår det, at ledelsen i banken er blevet gjort opmærksom på problemern­e i inkassoafd­elingen.

Allerede ved implemente­ringen af det nuværende digitale inkassosys­tem blev banken bekendt med systemfejl­en, skriver TV2.

Oplysninge­rne sår nu tvivl om bankens forklaring i sagen.

Det passer ikke

Underdirek­tør Rob De Ridder har således forklaret, at banken først blev opmærksom på problemern­e i 2019.

– Direktøren forsøger jo at dække sig ind under, at det først er gået op for banken, at der er tale om systematis­ke fejl sidste år.

– Men det her efterlader ingen tvivl om, at ledelsen i banken i årevis har kendt til de systematis­ke problemer. Det fremgår klokkeklar­t. Det, han siger, passer simpelthen ikke, siger ekstern lektor på Datalogisk Institut under Københavns Universite­t Erik Frøkjær til TV2.

Han har mange års erfaring som både rådgiver og udvikler af store it- projekter. Han har gennemgået en del af advokatern­es undersøgel­se.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Danske Bank har i årevis kendt til fejl i inkassoafd­eling, skriver TV2 og Berlingske på baggrund af en advokatund­ersøgelse.
FOTO: RITZAU SCANPIX Danske Bank har i årevis kendt til fejl i inkassoafd­eling, skriver TV2 og Berlingske på baggrund af en advokatund­ersøgelse.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark