Ekstra Bladet

EKSEN VIL SENDE VORES DATTER PÅ KOSTSKOLE

-

Hej Puk

Min ekskone – vi blev skilt i 2010 og har tvillinger sammen – skriver til mig, at hun vil melde vores datter ind på en kostskole efter sommerferi­en 2021, og det koster en del penge.

Det er en beslutning, vi slet ikke er enige om. Hun har selv truffet den, men jeg siger nej.

Jeg betaler selvfølgel­ig børnepenge hver måned, men kan hun påtvinge mig ekstra omkostning­er, når jeg ikke vil have, at vores datter skal starte på skolen?

Hvis hun kan det, synes jeg, at det er dybt uansvarlig­t, at hun kan påtvinge mig den økonomiske belastning, for hvad nu, hvis jeg ikke har råd til det?

Med venlig hilsen S

Hej S

Du spørger mig, om det kan være rigtigt, at din ekskone kan opkræve dig penge til en privat kostskole til jeres fælles datter. Du skriver også, at du betaler dine børnepenge til tiden, og at dette i øvrigt ikke er et problem.

Det lader ikke til, at du økonomisk kan klare den ekstra udgift, et kostskoleo­phold vil være. Dog læser jeg også ud af dit brev, at det lige så meget handler om princippet i, at din ekskone egenrådigt – uden forudgåend­e aftale og ikke i overensste­mmelse med dig, træffer en så afgørende beslutning for jeres fælles barn.

Jeg kan godt forstå, at du synes, det virker provokeren­de og respektløs­t – det er det jo i sagens natur også. Alle beslutning­er, der vedrører fælles børn, bør tages sammen – og dertil også med børnene, når de har den alder, hvor de selv har en mening.

Det er altid krænkende, når ens rolle som enten far eller mor bliver devalueret – og at din ekskone som her automatisk går ud fra, at du hoster op med penge – uden overhovede­t at høre, om du har den økonomiske mulighed – da især hvis hun ikke selv har pengene. Og det er da også galt, at hun uden overhovede­t at have sikret sig, at pengene er på plads, melder jeres datter ind på skolen. Det er meget uansvarlig­t – både over for jeres datter, som hun jo giver falske forhåbning­er, og over for dig, som hun presser ved at gøre det på denne måde.

Jeg synes, det er ærgerligt, at din ekskone vælger den vej. For det kan jo være, at det virkelig er din datters største ønske at komme på præcis dén skole, og at det også ville være det bedste for hende at komme væk hjemmefra. Det ville være langt mere produktivt at spørge dig åbent om det.

Når alt det er sagt, skal du nok ikke bekymre dig om noget rent juridisk, så længe du betaler det, du er ’dømt’ til at skulle betale via Familieret­shuset.

Så længe du bidrager med, hvad du skal ifølge den aftale, der foreligger, kan hun ikke tvinge dig til at skulle betale noget ekstra, heller ikke til jeres datters kostskole.

Med venlig hilsen Puk

Alle beslutning­er, der vedrører fælles børn, bør tages sammen – og dertil også med børnene, når de har den alder, hvor de selv har en mening

 ?? MODELFOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Alle nødvendige oplysninge­r om delebørn og rådgivning på området i øvrigt finder man på hjemmeside­n www.delebarn.dk, skriver Ekstra Bladets socialrådg­iver, Puk Sabber.
MODELFOTO: SHUTTERSTO­CK Alle nødvendige oplysninge­r om delebørn og rådgivning på området i øvrigt finder man på hjemmeside­n www.delebarn.dk, skriver Ekstra Bladets socialrådg­iver, Puk Sabber.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark