JEG HAR ET ANSVAR FOR DE MANGE KRÆNKELSER

’Er du sikker på, at du skal læse dem lige inden sengetid – de er virkeligt ubehagelige.’

Sådan sagde min kæreste til mig, da vi snakkede om de 79 vidnesbyrd om sexisme, kvindehad og voldtægt, som Politiken bragte forleden.

Og de er virkelig ubehagelig, og jeg havde svært ved at falde i søvn bagefter, men jeg er glad for at jeg læste dem, for jeg er en af årsagerne til, at overgrebene har kunnet finde sted. Jeg har været aktiv i (ungdoms)politik siden starten af nullerne, og har haft en pæn række tillidsposter, og det her kvindehad er sket på min vagt. Det SKAL føre til selvransagelse og dårlig søvn.

Jeg kan gudskelov ikke genkende mig selv i nogen af de vidnesbyrd, der er blevet bragt, men de er sket i et rum, som jeg har haft medansvar for – og det ansvar, mener jeg alle os, der på den ene eller anden måde har været en del af det politiske Danmark, er nødt til at tage på os.

Alle os, der måske har tiet, når vi burde have råbt. Måske har kigget væk, når vi skulle have været stålfaste i blikket. Måske ikke har villet ødelægge den gode stemning, for det var jo bare en joke.

Skam er ikke en rar følelse, men det er en vigtig følelse – og vi er mange, der skal skamme os over, at det her har kunne finde sted i et rum, som vi har været med til at skabe.

Over ulækre kommentarer. Sexistiske vittigheder, uønskede berøringer og voldtægter. Det er sket i vores partier. Mod vores venner og kammerater. Og hvis vi ikke har opdaget det, skulle vi have åbnet øjnene. Der er ingen undskyldning.

Og når vi mærker skammen, skal vi også blive vrede, for nu er det slut! Slut med klamme svin, voldtægtskultur og overgreb. Slut med mænd, der hader kvinder – og får lov til det i hjertet af vores demokrati.

Vi skal stille os skulder ved skulder med de 322 modige kvinder og kræve, at kulturen ikke bare bliver lavet om – den skal sprænges til atomer!