Jeg er lidt flabet

OB’s Mads Frøkjær går kæmper lidt med et ensporet elitemiljø – og vil gerne lave INTERVIEW

– Jeg synes, det er overvejende positivt. Jeg prøver at være mig selv og slappe af i det, og så synes jeg da, at jeg slipper ret godt fra det.

Bemærkningen om, hvordan det er pludselig at være mere søgt af medierne, ledsages af et lille grin, der tænder lys i de grønne øjne og aktiverer den livlige mimik, der hele tiden ledsager hans talestrøm.

For Mads Frøkjær Jensen har meget på hjerte. Og som det er tilfældet ude på græsset, kan det 21- årige stortalent også uden for stregerne lide at skære ind i banen og udfordre andre med sine overraskende udfald.

Så du lige den?

Beder man ham om at beskrive sig selv som fodboldspiller, nævner han straks sit drev med bolden og evnen til at være ’ lidt flabet’, og på spørgsmålet om, hvornår han er allermest lykkelig derude, lyder det med endnu et grin:

– Når dem på det andet hold ikke kan lide mig. Når jeg fornemmer, at de bliver irriterede.

– Det er man jo, når man spiller godt, og for mig skaber det altså større glæde at drible forbi tre mand end at vinde en hovedstødsduel. Det glæder mig mest, når jeg efter kampen kan ringe hjem og sige ’så du lige den, jeg lavede der?’

Det sidste siger han med adresse til sine to yngre brødre, som han efterlod hjemme i Hvidovre, da et efterskoleophold i Nyborg pludselig blev vekslet til et prof- liv i OB. Og dermed en tilværelse på egne boldbegavede ben.

Ville klare sig selv

Efter et ophold hos en værtsfamilie med en holdkammerat gik gymnasieeleven Mads nemlig også selv på boligfronten.

– Jeg sætter stor pris på min værtsfamilie, men alt kom hurtigt til at handle om fodbold. Det blev lidt for meget. Jeg vil helst tale om alt andet end OB, når jeg har fri, for jeg skal have luft til mig hoved, siger han om det elitemiljø, som han på mange måder har et ambivalent forhold til.

– Selv om jeg kun var 16 år, havde jeg brug for at stå på egne ben og have noget frihed til at gøre tingene på min egen måde. Jeg har altid været meget selvstændig og reflekterende, fortæller han.

Det var naturligt for ham selv at skulle lave mad, vaske tøj og gøre rent, og han var også ’ relativt god til det med diæterne’, fortæller han. Men han insisterede på at gå med til festerne.

– Hvis jeg skal spille godt, skal jeg være glad, og derfor var det vigtigt, at jeg havde et socialt liv, selv om der var kamp dagen efter. Når jeg er glad uden for banen, giver det energi inde på banen, og hvis du gerne vil lave lidt lækkert med bolden, så lykkes det bedre i godt humør.

Guf for selvopfattelsen

At lave noget lækkert er både guf for selvopfattelsen og en vej ud i Europa, mener han.

– Det vigtigste for klubben er jo holdet, men det er jo også en branche, hvor det handler om at udstille sig selv, så man kan komme videre.

– Man skal jo ikke undervurdere, at alle vi fodboldspillere har en større drøm end at spille i Superligaen, og hvis vi skal videre herfra, er det jo vigtigt at kunne sælge sig selv. Det er alle bevidste om, men man sælger sig selv bedst, når holdet spiller godt, siger Mads Frøkjær, der kan se sig selv i hvilken som store ligaer.

Han har dog ikke travlt, og han kan også leve med, at han i OB mere bruges på kanten end inde på sin foretrukne position på den centrale midtbane, hvor han bedre kan få afløb for at være så ’ boldliderlig’. helst af de

Tror du, du er Ronaldo?

Han kan også leve med, at OB- folk piller knægten fra den københavnske Vestegn lidt ned og spørger, om han mon tror, han er Ronaldo.

– Det er meget dansk, og jeg er da godt klar over, at jeg ikke skal stå med armene oppe over hovedet, hvis jeg har spillet en enkelt god kamp. Men det er da vigtigt at sige til sig selv, at man er god, insisterer han.

– Det er jo et miljø, hvor vi er lige så meget konkurrenter som holdkammerater. Så de andre kommer ikke til at stå og hviske i dit øre, at ’ hold kæft, du er god’. Din direkte konkurrent håber jo, at du spiller ad helvede til.