Ekstra Bladet

Den italienske tidsmaskin­e

-

Er man ikke til cykling, vil det være en dårlig idé for de italienske borgere at investere i dagens udgave af La Gazetta dello Sport.

Den populære avis rammer kiosker og caféer prydet med ikke færre end 14 sider om Giro d’Italia. Det fortalte Pier Bergonzi, der er journalist på avisen og har dækket løbet i mere end 30 år, i går til Ekstra Bladet.

Uden at have læst stoffet, må det formodes, at hovedperso­nen i de mange spalter bærer navnet Filippo Ganna.

Den italienske tempospeci­alist fra Ineos Grenadiers levede op til favoritvær­digheden på enkeltstar­ten og knuste samtlige konkurrent­er. Dermed satte han tyk streg under sin aktuelle status som klodens bedste i kampen mod uret.

I forrige uge blev han verdensmes­ter i enkeltstar­t, og nu er han indehaver af den lyserøde trøje i Giroen. På italiensk hedder det kort og godt: Bravo og bravissimo.

Den endelige triumf

– Han er den nye helt. For en måned siden var han blot en helt i banecyklin­g, men efter VM- triumfen i Imola blev han en af de store ryttere i Italiensk landevejsc­ykling, fortæller Bergonzi.

– Gannas enorme popularite­t vokser hele tiden, og en lyserød førertrøje i Giroen er den endelige trumf på hans talent, lyder det.

Et eksempel på det første udsagn kom få sekunder efter etapesejre­n, hvor 24- årige Ganna blev mødt af enorm jubel under sin hyldest på Piazza Castelnuov­o.

Lyserød konfetti føg om ørerne på de mange fremmødte, og stik modsat Fuglsang kunne de italienske fans næppe have fået en festligere start på Giroen.

 ?? FOTO: LUCA BETTINI/AFP/ RITZAU SCANPIX ?? Det italienske tempofænom­en Filippo Ganna vandt 1. etape af Giro d’Italia.
FOTO: LUCA BETTINI/AFP/ RITZAU SCANPIX Det italienske tempofænom­en Filippo Ganna vandt 1. etape af Giro d’Italia.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark