Ekstra Bladet

To dræbt i blodigt drama

- JONAS SKOV NIELSEN skov@ eb.dk

To mennesker mistede i går livet under et blodigt drama i Nykøbing Falster. Det fremgår af en pressemedd­elelse fra Sydsjællan­ds- og Lolland Falsters Politi.

Men ifølge flere vidner, som Ekstra Bladet har talt med, kunne politiet have undgået, at en tilfældig forbipasse­rende på brutal vis blev stukket ned og dræbt.

Et af øjenvidner­ne så på nærmeste hold den voldsomme hændelse, der endte med at koste både den tilfældige mand og knivstikke­ren livet.

Filmet på video

– Jeg er på vej hjem fra træning med to kammerater, da jeg ser en mand på afstand. Manden har ingen trøje på. Da vi kommer tættere på, kan vi se, at han har blod på brystet og render rundt med to køkkenkniv­e. Han lignede en, der var på jagt efter et bytte, siger en yngre mand, der vil være anonym, men Ekstra Bladet er bekendt med hans identitet.

Flere af drengene tog deres mobiltelef­oner op og begyndte at filme optrinnet. Ekstra Bladet er i besiddelse af en video fra episoden.

Angreb politi

På videoen kan man se, hvordan den bevæbnede mand med et brøl styrter frem mod en politibetj­ent, der må træde flere skridt tilbage, og nær bliver fanget op af en husmur, før betjenten igen formår at komme på afstand.

Herefter bliver pistolerne trukket.

Samtidig kommer flere betjente til området. De har svært ved at få manden til at falde til ro. Han vender sig om og bevæger sig pludseligt i en ny retning.

Men før han når meget længere væk, vender han sig om og kaster med voldsom kraft sin ene kniv igennem luften mod politifolk­ene.

– I et lyskryds finder han en ældre mand, som han stikker i halsen. Herefter skyder politiet ham omkring fire gange, siger vidnet.

– Jeg er fuldstændi­g målløs over, at politiet ikke pacificere­r ham tidligere. Først da et tilfældigt offer bliver stukket i halsen, reagerer betjentene, siger vidnet.

– Politiet stod flere minutter og ventede. De havde muligheden for at stoppe det, men de gjorde det ikke. Det giver ingen mening, at der skulle et menneskeli­v til, før de stopper det. De kunne have reddet dem begge, hvis de havde skudt ham i benet tidligere. Det er en helt forfærdeli­g tragedie, siger den yngre mand.

Ingen kommentare­r

Ekstra Bladet har talt med et andet vidne, der ligeledes overværede episoden. Vedkommend­e bekræfter i store træk hændelsesf­orløbet.

Hos Sydsjællan­ds- og Lolland Falsters Politi ønskede man i aftes ikke at kommentere episoden yderligere. Politiet henviser til Den Uafhængige Politiklag­emyndighed, som nu undersøger sagen.

 ?? FOTO: PER RASMUSSEN ?? Politifolk på gaden efter tragedien, der kostede to mennesker livet.
FOTO: PER RASMUSSEN Politifolk på gaden efter tragedien, der kostede to mennesker livet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark