Falch er befriet
Michael Falch
Forår i brystet ( Universal)
★★★★
’ Produceret af Lars Skjærbæk’ står der med prominent placering på coveret til Michael Falchs aktuelle album, ’ Forår i brystet’.
Og der er en god grund til, at sangskriveren noget usædvanligt har trukket sin samarbejdspartner helt frem på forsiden. Skjærbæk har nemlig reddet Falchs karriere.
Produceren og guitaristen hev veteranen ud af sin komfortzone på den fire år gamle forgænger, ’ Pludselig alting samtidig’, og resultatet blev, at Falch lød forbavsende komfortabel.
Forløsende takter
Duoen fortsætter de forløsende takter i form af ’ Forår i brystet’, hvor Lars Skjærbæks relativt abstrakte arrangementer atter slipper Michael Falch fri fra den kantede og akavede rocksound, der har martret hans udgivelser gennem årtier.
Manden hviler simpelthen i sig selv, og han fremstår afslappet uden at være affældig, når han stræber efter den nøgenhed, som blev pakket ind i pladder, da han medvirkede i ’ Toppen af poppen’ for nylig.
’ Forår i brystet’ er beriget med poetisk snilde og en stribe meningsfulde tekster om den store kærlighed, men det er Skjærbæks musikalske emballage, der er pladens primære oplevelse.
Brusende hymner
I et afvekslende og atmosfæreladet lydbillede benytter han strygere og keyboards med flot effekt på ikke mindst storladne ’ Om lidt bli’r det lyst’. ’ Alt for vild’ er minsandten næsten calypso, mens ’ Rør mig nu’ og ’ Gudinde for umulige ting’ er brusende hymner, der skyller indover lytteren.
Manden hviler simpelthen i sig selv, og han fremstår afslappet uden at være affældig
’ Juble igen som fugle’ er den sang, der lyder mest som klassisk Falch, hvilket vil sige Bruce Springsteen. Symptomatisk er det også albummets mest uspændende indslag.
I en alder af 64 er Falch noget så sjældent som en rocksanger, der er blevet bedre med årene, og selvom det siger en del om, hvor bøvet han var i 1980’ erne, så siger det også meget om Falch anno 2020.
Ikke mindst siger det en masse om Skjærbæk.