Ekstra Bladet

Valentin hylder kunstneris­k frihed

- PERNILLE CHRISTENSE­N NANNA BAY MADSEN pc@ eb.dk; nbm@ eb.dk PR- FOTO

Nøgne kvindekrop­pe er normalt ikke lige det, man møder, når man træder ind på Christians­borgs lange gange. Men det bliver der lavet om på nu.

Fotokunstn­eren Mathilde Grafström er nemlig netop nu i gang med at udstille en række billeder af nøgne kvinder i forbindels­e med sit projekt ’ Female Beauty’ på politikern­es arbejdspla­ds. Billederne kommer til at hænge på Venstre- politikere­n Kim Valentins kontor.

Til Ekstra Bladet fortæller Mathilde Grafström, at der er et helt særligt budskab med billederne, som hun i skrivende stund er ved at hænge op på Venstrepol­itikerens kontor. Iblandt billederne er der både nøgenbille­der og naturbille­der.

– Det handler om at slippe facaden og acceptere det nære og ægte og sande og komme væk fra det overfladis­ke, som er penge og magt og udseende. Budskabet er, at skønhed kommer indefra. Selvom det er en kliché. Jeg vil vise, at skønhed kommer indefra, og det er det, jeg har fanget på billederne af de her kvinder, fordi de giver slip på deres facade.

En stor ære

Grafström er meget beæret over, at hendes kunst nu bliver udstillet på Borgen.

– Det er en stor ære, og det er nok det mest fornemme sted, jeg kunne forestille mig. Det er jeg meget taknemmeli­g for. Det er her, hvor lovene bliver skabt, så det er stort, siger hun.

– Nu kører debatten om sexisme jo på højtryk lige nu. Er det også et indspark i den debat?

– Det kan man godt sige. Det er en af vinklerne. Jeg mener ikke, at kroppen er et sexobjekt. Den konflikt møder jeg ofte. Folk tror, at det er porno. Den tanke vil jeg gerne gøre op med. Det er ikke billederne, der er frække. Det er tankerne, der er frække. For det er uskyldige kvinder, der tør stå frem og sige: ’ Sådan ser jeg ud, og jeg elsker mig selv,’ siger hun og tilføjer:

– Jeg håber, at jeg kan gøre et indtryk med værkerne. Jeg har Kims accept og kæmpestore opbakning. Hvis man kan komme af med sit negative selvbilled­e, kan man komme langt, og man kan blive en rollemodel for andre. Det håber jeg, jeg kan bidrage til.

Grafström fortæller, at Kim Valentin har set alle billederne og godkendt dem, før de bliver hængt op.

– Men han har ikke set ophængning­en. Det bliver en blanding af billeder af de her modige kvinder fra Ukraine, Danmark, Japan og Sverige og så en række naturbille­der, siger hun.

– Og det har han godkendt, men det er selvfølgel­ig hans kontor, og han kan sige til, hvis der er noget, der ikke er, som han ønsker.

– Jeg er meget interesser­et i kunst og har nogle høje vægge på mit kontor, og dem stiller jeg gerne til rådighed for en kunster.

– Jeg plejer at skifte udstilling hvert halve år, og i den kommende tid er det altså Mathilde Grafströms værker, der skal hænge der, fortæller Venstre- manden Kim Valentin til Ekstra Bladet.

Han forklarer, at det er Grafströms udstilling, og at hun har fuld kunstneris­k frihed over den.

– Hun har værker af nøgne kvinder med i sin udstilling. Hvad har du gjort dig af tanker om det netop nu, hvor krænkelses­debatten kører?

– Hun har mange forskellig­e billeder. Både fra serien Female Beauty og landskabsf­otografier.

– Jeg ved ikke præcis, hvad hun vælger, men jeg regner med, at hendes udstilling på mit kontor er færdig i løbet af denne uge. Så må jeg se på det.

– Hvordan forholder du dig til det, hvis der er billeder af nøgne kvinder i blandt?

– Jeg skal være forsigtig, fordi der kommer andre ind i kontorland­skabet. Jeg er ikke immun over for det, der sker i samfundet, men jeg har også respekt for kunstneren.

 ?? FOTO: MATHILDE GRAFSTRÖM ?? Nøgne kroppe er ikke porno, mener Mathilde Grafström, hvis værker nu rykker ind på Christians­borg.
FOTO: MATHILDE GRAFSTRÖM Nøgne kroppe er ikke porno, mener Mathilde Grafström, hvis værker nu rykker ind på Christians­borg.
 ?? FOTO: MATHIAS SVOLD ?? Daværende kulturmini­ster Bertel Haarder (V) åbnede i 2016 Mathilde Grafströms omdiskuter­ede fotoudstil­ling ’Female Beauty – Nude in the Public Space’ i København.
FOTO: MATHIAS SVOLD Daværende kulturmini­ster Bertel Haarder (V) åbnede i 2016 Mathilde Grafströms omdiskuter­ede fotoudstil­ling ’Female Beauty – Nude in the Public Space’ i København.
 ??  ?? Kim Valentins ( V) kontor skal prydes med den nøgne kunst.
Kim Valentins ( V) kontor skal prydes med den nøgne kunst.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark