Ekstra Bladet

TJEN PENGE UNDER KRISEN

INVESTERIN­GER: Coronaviru­ssen har ramt hele verden, men hvordan har det påvirket markedet? Skal du investere dine penge nu, eller er der fortsat krise? Ekstra Bladet har spurgt to eksperter

- SØREN SCHMIDT ss@ eb.dk

Har du penge liggende, som du ikke ved, hvad du skal stille op med? Overvejer du at investere dem, men er bange for, at markedet er påvirket af coronakris­en?

Så læs videre her. Ekstra Bladet har nemlig talt med to investerin­gseksperte­r om, hvad man skal gøre med sine penge lige nu.

Har du penge stående i banken i dag, får du stort set ikke noget ud af det. Det fortæller Lars Skovgaard Andersen, investerin­gsstrateg hos Danske Bank.

– Det kan være irriterend­e at have penge stående på kontoen, for man får ikke noget i rente, og selvom man taler om, at der næsten ikke er nogen inflation, så taber man faktisk købekraft ved at have dem stående kontant, fordi de står til nul i rente, forklarer han.

– Mange har penge stående på kontoen, fordi de tænker, at de skal have dem, hvis noget går galt. Men de gør sig selv en bjørnetjen­este, fordi de mister købekraft. Jeg vil anbefale langt de fleste at tænke lidt langsigtet, siger han.

Markedet er tilbage

Også Steen Bech Andersen mener, at det er en god idé at få pengene væk fra kontoen og ud på markedet. Han er investerin­gsekspert og redaktør på magasinet Aktionæren hos Dansk Aktionærfo­rening.

– Hvis du lader dem stå i banken, risikerer du at betale negativ rente. Hvis du er ‘ heldig’, får du nul procent, og så taber du købekraft.

– Så hvis du har tid til at vente og kan acceptere, at det går lidt op og ned undervejs, er aktier en god langsigtet investerin­g, fastslår han.

Mange har penge stående på kontoen, fordi de tænker, at de skal have dem, hvis noget går galt. Men de gør sig selv en bjørnetjen­este

Dansk er godt

Da lande verden over lukkede ned som følge af coronaudbr­uddet, gav det også et udslag i markedet, som faldt markant.

Det vendte dog hurtigt, og allerede kort tid efter var markedet tilbage på et mere stabilt niveau som tidligere. Og særligt de danske aktier, der sidste år var blandt de allerbedst­e i verden, har klaret sig godt gennem coronakris­en.

– De danske aktier er steget meget på grund af den type selskaber, der er noteret i Danmark. Det er meget stabile selskaber inden for medicinali­ndustrien som Novo Nordisk, Genmab, Lundbeck og Coloplast.

– Folk, der har sukkersyge, skal jo have deres insulin, uanset om der er krise eller ej. Derfor er der mange, der er søgt over i den type af aktier, fordi det har været en sikker havn i en urolig tid, forklarer Steen Bech Andersen.

 ?? FOTO: STINE TIDSVILDE ?? Danske Novo Nordisk og de øvrige selskaber i medicinali­ndustrien er blandt dem, der har klaret sig godt under coronakris­en.
FOTO: STINE TIDSVILDE Danske Novo Nordisk og de øvrige selskaber i medicinali­ndustrien er blandt dem, der har klaret sig godt under coronakris­en.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark