Ekstra Bladet

SOFIES SORTE BOG

-

Under kampafstem­ningen hos de radikale forleden dukkede en påstand mod Martin Lidegaard pludselig op ud af det blå:

Han skulle engang have danset lige lovlig tæt med en kvinde. Han kan ikke selv huske det.

Også i dette tilfælde holdt Sofie Carsten Nielsen navnet og omstændigh­ederne hemmelige, fordi de er ’ fortrolige’.

Kun fire MF’er turde stemme på Martin Lidegaard som ny partileder efter dén sviner.

Slyngelstu­en kan nu afsløre, at Sofie faktisk har en hemmelig sort bog med mange af den slags ’sager’ klar til affyring:

Ingen ved naturligvi­s, hvem eller hvordan eller kan kontroller­e, om de er sande, da de radikale notorisk er standersti­ve ved de fleste sammenkoms­ter.

Vi bringer et par stinkere, der er klar til affyring mod mandlige radikale:

X1: Hældte gin og tonic ned af ukendt sekretær for 48 år siden og brugte påfaldende lang tid på at tørre hendes udringning med sit slips. Hun er stadig i chok.

X2: Indbød R- kvinde til at se sin frimærkesa­mling på værelset under seminar på Hotel Nyborg Strand. Det viste sig, han havde glemt samlingen derhjemme. Hun undslap kun mirakuløst ved at tilbyde en frisk flaske portvin i baren.

X3: Hev Zenia Stampe i hestehalen i forbifarte­n under en rumba med et andet partimedle­m og nægtede at gå i gruppetera­pi bagefter for at bearbejde sin sexistiske chikane.

Det fremgår ligeledes at Jens Rohde snarest gøres til 3. reserveord­fører for småøernes postservic­e, efter at han har omtalt den seneste diskussion som ’ feministis­k bønnemøde’.

Rasmus Helveg står ligeledes snarest til offentlig selvkritik, fordi han hellere vil drikke whisky med Jelved end deltage i Sofies rundbords- samtaler.

 ?? FOTO: JENS DRESLING/ RITZAU SCANPIX ?? Sofie Carsten Nielsen har flere ’ fortrolige’ skud i bøssen mod mandlige partifælle­r.
FOTO: JENS DRESLING/ RITZAU SCANPIX Sofie Carsten Nielsen har flere ’ fortrolige’ skud i bøssen mod mandlige partifælle­r.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark