Ekstra Bladet

Total tavshed fra de formodede hærværksmæ­nd

-

84 gravsten på en jødisk gravplads i Randers blev sidste år overhældt med grøn maling.

Seks af dem blev væltet, og en af dem fik påklistret en jødisk davidsstje­rne med teksten ’ Jude’.

Samtidig blev der kastet maling mod en bygning i byen, der er dekoreret med to davidsstje­rner.

Det skete alt sammen på årsdagen for Krystalnat­ten i Tyskland – den dag i 1938, da tusindvis af forretning­er tilhørende jøder blev smadret, og flere hundrede synagoger blev stukket i brand.

Få dage senere blev to mænd anholdt og sigtet for at stå bag hærværket. Nu sidder de på anklagebæn­ken i Retten i Randers.

De nægter sig begge skyldige, meddelte deres forsvarsad­vokater ved retsmødets begyndelse i går.

De to tiltalte mænd, der begge bar briller og var iført lyse skjorter, ønskede slet ikke at udtale sig.

Den ene, en 39- årig mand, spiller efter politiets opfattelse en ledende rolle i Den Nordiske Modstandsb­evægelse, også kaldet Nordfront.

Det er ifølge bevægelsen­s egen hjemmeside en ’ revolution­ær nationalso­cialistisk kamporgani­sation’, der mener, at en jødisk magtelite har besat store dele af verden økonomisk og militært.

Der ventes at falde dom i den spektakulæ­re sag 22. oktober.

Ritzau

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? Det krævede en omfattende indsat at få renset de 84 skændede jødiske gravsten.
FOTO: ERNST VAN NORDE Det krævede en omfattende indsat at få renset de 84 skændede jødiske gravsten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark