Ekstra Bladet

Hellig krænker: Morten Ø. buldrede mod chikane

-

Igen og igen har Morten Østergaard den seneste tid tordnet mod sexisme og sexchikane i samfundet. Samtidig har han bestræbt sig på at holde en hel række sager om sig selv ude af offentligh­edens søgelys.

Først i går kom det frem, at Østergaard har yderligere tre sager på samvittigh­eden, hvor han har opsøgt kvinder for seksuel kontakt. En af disse er en personales­ag.

Siden folketings­medlem Samira Nawa ( R) offentligt kritisered­e statsminis­ter Mette Frederikse­n udpegelse af Jeppe Kofod ( S) som udenrigsmi­nister, har Morten Østergaard ellers været på den hellige krigssti over for andre seksuelle krænkere i samfundet.

Dog helt uden at nævne sig selv.

På Facebook har Morten Østergaard således skrevet adskillige lange opslag de seneste uger. Her langer han ud efter mænd, der ikke kan lade kvinder være på arbejdspla­dser eller andre steder.

Sexisme- happening

Blandt andet har den nu forhenvære­nde politiske leder været bannerføre­r for en 24 timer lang sexisme- happening på Facebook sammen med Sofie Carsten Nielsen.

Undervejs i de 24 timer nævnte Østergaard intet om sine egne sager.

Derudover har Østergaard skrevet, at tavshed aldrig må være svaret, når sager om chikane presser sig på:

’ Når virkelighe­den kalder så højt, som den har gjort de seneste uger, så må svaret aldrig være tavshed eller ligegyldig­hed.’

’ Det skal være slut med at efterlade mennesker, der har været udsat for seksuelle krænkelser med en følelse af magtesløsh­ed,’ skrev han.

Morten Østergaard har også over for sine næsten 68.000 Facebook- følgere understreg­et, at magtfulde mænd skal forstå, at magtforhol­det består, når arbejdsdag­en slutter.

’ Vi er nødt til at forstå – ikke mindst i magtens centrum – at magten ikke forsvinder, fordi vi fx går fra møde til fest. At hvor der udøves magt – er der risiko for misbrug. Vi må derfor sikre, at fællesskab­ets præmisser sætter rammerne – så ingen lades i stikken.’

Men først fredag kom det altså frem, at han selv som magtfuld politiker har vist kvinder seksuel interesse til fester, som de hverken gengældte eller ønskede.

Når virkelighe­den kalder så højt, som den har gjort de seneste uger, så må svaret aldrig være tavshed eller ligegyldig­hed

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark