Ekstra Bladet

Pak sortsynet væk

-

Ekstra Bladet kritiserer på lederplads­en i mandagsavi­sen regeringen for ikke at levere på klimaområd­et. Sandheden er, at vi allerede på et år har leveret en fjerdedel af de reduktione­r, vi har ti år til at levere ( fem mio. tons ud af 20 mio. tons) . Det er et stort skridt i den rigtige retning. Og der er mere på vej i de kommende måneder.

Avisen skriver fejlagtigt i lederen, at regeringen har spillet ud med at ville reducere Danmarks CO2- udledning med 43 procent i 2025. Det ved jeg ikke, hvor de har fra. Der er endnu ikke hverken spillet ud med eller fastsat et 2025- mål. Det skal forhandles senere på året med Folketinge­ts partier. De 43 procent, Ekstra Bladet refererer til, er det, Danmark når med beslutning­er, der allerede er truffet.

I den kommende tid fortsætter vi forhandlin­gerne om en ambitiøs klimapolit­ik. Der kommer ambitiøse tiltag på landbrugso­mrådet, transport, offentlige indkøb, byggeriet og skatteområ­det.

Så til Ekstra Bladet: Find det gode humør frem. Der er brug for optimisme i klimadebat­ten. Ikke kun sortsyn – og da slet ikke når det bygger på forkerte tal og påstande. Dan Jørgensen Klimaminis­ter

Klimaminis­ter Dan Jørgensen opfordrer Ekstra Bladet

– og andre – til at finde klimaoptim­ismen frem.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ??
FOTO: JENS DRESLING

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark