Musene vågnede flere gange fra dyb søvn. Derfor ser det ud til, at gliacellerne på et eller andet niveau er vigtige for uafbrudt søvn
T□KST:
MAR❘□ GOL❘MO K❘NGSRØD ( VG). DANSK OV□RSÆTT□LS□: ASTR❘D MORT□NS□N
Kom med ind i et laboratorium i Oslo, hvor forskere i årevis har forsøgt at løse gåden: Hvorfor sover vi? Nu kan vi være kommet et skridt nærmere svaret – i hjernen på en mus.
Fundene kan have betydning for, hvordan vi mennesker kan komme til at sove bedre.
Under linsen på et mikroskop, der er 12 millioner norske kroner værd, drejer en lille, sort mus rundt om sig selv.
Med helt ny teknologi kan man se lige ind hovedet på gnaveren – gennem et vindue til hjernens overflade.
I tusindvis af timer og igennem flere år har forskere stået her og ventet på, at musene i falder til ro og sover – for at få et unikt indblik i, hvad der sker i hjernen under søvn.
Og nu har forskerne opdaget noget, de tror er helt væsentligt for søvnen.
DETTE BRINGER OS
et skridt nærmere svaret på det store spørgsmål, som alle søvnforskere stiller sig selv: Hvorfor sover vi?
– Vi bruger en tredjedel af livet på at sove, og det er livsvigtigt. Alligevel ved vi forbavsende lidt om, hvorfor vi sover. Det er et enormt mysterium.
Ikke engang lektor ved Universitetet i Oslo Rune Enger, som arbejder med søvn og hjernen hver dag, har en løsning på denne gåde.
– Der er nogle vage idéer om, hvorfor vi sover, præciserer han.
NÆSTEN ALLE SKABNINGER
sover på en eller anden måde. Vi ved, at søvnen har betydning for hukommelsen og for at ’ rense ud’ efter en lang dag. Uden søvn dør vi ganske enkelt.
– Men for at være helt ærlig ved vi meget lidt om, hvad der faktisk foregår, når vi sover. Og det er jo ikke, fordi vi ikke har studeret søvn. Det er studeret massivt, men alligevel ved vi altså ikke, hvorfor vi sover.
Det kan betyde, at vi må tænke nyt og anderledes for at få svar, mener forskeren.
EN FORM FOR GLASVINDUE
er opereret ind i musens hoved, så forskerne kan studere hjerneaktiviteten – som ofte ligner vores egen.
Gennem mikroskopet lyser gliacellerne op som grønne, pulserende, stjernelignende formationer. Den variant af gliaceller, der er blevet undersøgt af Enger og forskerholdet, kaldes astrocytter, som betyder stjerneformede celler.
Disse celler spiller en antagelig og væsentlig rolle for søvnkvaliteten, er forskerne kommet frem til.
Cellerne har også forskellig aktivitet i de forskellige søvnfaser – fra let til dyb søvn, viser forskningsresultaterne, som i sommer blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Communiations.
– Dette er lovende resultater, som viser os, at gliacellerne spiller en rolle for søvnen. Men vi måtte også vide: Hvad sker der, hvis disse celler ikke er til stede, siger Rune Enger.