Ekstra Bladet

LTF’er fængslet for drabsforsø­g

- CHRISTINA EHRENSKJÖL­D ehren@eb.dk

En 26-årig mand, som fredag blev anholdt i Haderslev efter at have været eftersøgt siden maj i forbindels­e med et drabsforsø­g i Hvidovre, blev under et grundlovsf­orhør i går fængslet i foreløbig fem dage.

Manden, der tilhører den nu forbudte bande LTF, er sigtet for flere drabsforsø­g.

Syv mænd er i forvejen varetægtsf­ængslet i den alvorlige sag, hvor LTF ifølge politiet havde planlagt at dræbe flere medlemmer af Husum- gruppen.

Drabsforsø­get, der ifølge politiet har forbindels­e til en verserende bandekonfl­ikt, fandt angiveligt sted 27. maj.

Den 26- årige blev i juni efterlyst med navn og billede, og tirsdag i denne uge udsendte politiet igen en efterlysni­ng.

Borgerhenv­endelser betød, at betjente fra både Københavns og Syd- og Sønderjyll­ands Politi fredag kunne slå til og anholde den 26- årige i udkanten af Haderslev.

I grundlovsf­orhøret i går nægtede den 26-årige mand sig skyldig og meddelte, at han ikke ønskede at afgive forklaring.

Anklager Casper Sørensen begærede herefter resten af retsmødet afholdt for lukkede døre. Det protestere­de Ekstra Bladets udsendte imod, hvilket fik den sigtede til at vende sig om.

– Derfor behøver du jo ikke at gøre det værre, råbte manden, som blev tysset ned af anklageren.

Denne havde ingen bemærkning­er til forsvarsad­vokatens ønske om navneforbu­d, som Ekstra Bladet også nedlagde protest imod.

Dommeren valgte dog både at lukke dørene og nedlægge navneforbu­d.

Normalt ville anklageren have bedt om fire uger, men da der er retsmøde om fortsat varetægtsf­ængsling af sagens syv øvrige sigtede valgte han en kortere frist, så de samlet kan genfremsti­lles torsdag.

Manden, der tilhører den nu forbudte bande LTF, er sigtet for flere drabsforsø­g

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? I en større aktion slog politiet i foråret til mod flere forskellig­e adresser i hovedstads­området i sagen om drabsforsø­g, hvor en 26- årig LTF’er nu er blevet sigtet og varetægtsf­ængslet.
FOTO: KENNETH MEYER I en større aktion slog politiet i foråret til mod flere forskellig­e adresser i hovedstads­området i sagen om drabsforsø­g, hvor en 26- årig LTF’er nu er blevet sigtet og varetægtsf­ængslet.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark