Ekstra Bladet

HVAD MED DYREVELFÆR­DEN?

Thorbjørn Jepsen vil trække sig fra sin minkfarm, men det er hans ansvar at tilse minkene, indtil de bliver aflivet, ifølge Fødevarest­yrelsen

- ANDERS OLSEN FOTO: RENÉ SCHÜTZE alo@eb.dk

Aftalen om aflivning af mink har mildt sagt fået pisset i kog hos flere minkavlere i Nordjyllan­d, og i går morges troppede 25- 30 borgere op og blokerede vejen foran Thorbjørn Jepsens minkfarm i Gjøl i protest.

’ Stop nedslagtni­ng af raske dyr,’ stod der blandt andet skrevet på et skilt foran en kassevogn, der var parkeret på tværs af vejen.

Blokaden blev hurtigt brudt op af politiet, men det, der står tilbage, er, at minkavlern­e i den lille nordjyske by langtfra er tilfredse med udsigten til, at deres bestand skal bringes ned.

På nabofarmen har Fødevarest­yrelsen de seneste dage aflivet knap 4000 af de godt 37000 mink.

Det tager tid, og derfor er minkavlern­e nødt til at se til minkene, indtil de skal aflives. Den besked mener Thorbjørn Jepsen ikke, at han har fået.

– Jeg havde en aftale med politiet om, at når de ( Fødevarest­yrelsen, red.) bryder ind, så trækker jeg mig fra min minkfarm, så jeg ved ikke, hvem der har ansvaret for mine dyr, siger minkavlere­n.

– Hvem skal sørge for, at dyrevelfær­den er i orden? Hvem har ansvaret for min minkfarm, spørger han.

Ifølge Fødevarest­yrelsen er der dog ingen tvivl om, hvem der bærer ansvaret. Det gør minkavlern­e.

– Det er minkavlere­ns ansvar, at sørge for at de bliver fodret, så længe de er i live.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at aflivning sker så gnidningsf­rit og hurtigt som muligt

Det er deres livsværk, der er på spil

– Vi skal ikke lade dyrene blive gidsler i denne her ulykkelige situation, siger Nikolas Hove, der er beredskabc­hef i Fødevarest­yrelsen.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at aflivning sker så gnidningsf­rit og hurtigt som muligt.

Det kan dog blive dyrt for minkavlern­e, hvis de nægter at fodre minkene, indtil de skal aflives.

– Han har fuldstændi­g ret i, at under normale omstændigh­eder ville han få en bøde (hvis han ikke fodrer dem, red), og det gælder også i denne her situation, siger Nikolas Hove.

– Det er klart, at minkavlern­e er meget frustrered­e over det her, og det er en alvorlig situation. Det er deres livsværk, der er på spil, så selvfølgel­ig er mange følelser indblandet – også i forhold til økonomien. Og det har vi fuld forståelse for, siger Flemming Marker, der er veterinærc­hef hos Fødevarest­yrelsen.

Minkene skal aflives på grund af coronasmit­te på et stort antal minkfarme i Danmark. Samlet set skal der aflives mink på 150 farme, som enten selv er ramt virusset eller ligger tæt på en smittet farm.

 ??  ?? Flere lokale stod side om side med minkavlern­e i kampen mod myndighede­rne.
Flere lokale stod side om side med minkavlern­e i kampen mod myndighede­rne.
 ??  ?? Aftalen om aflivning af mink har mildt sagt fået pisset i kog hos minkavler Thorbjørn Jepsen.
Aftalen om aflivning af mink har mildt sagt fået pisset i kog hos minkavler Thorbjørn Jepsen.
 ??  ?? Politiet brød hurtigt blokaden op, og det foregik uden dramatik.
Politiet brød hurtigt blokaden op, og det foregik uden dramatik.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark