4. BUD Du skal ære din mor og din far

Casper Christensen voksede op som enebarn i forstaden Birkerød. Han var astmatiker, bar briller og var elendig til fodbold. Han hang ikke ud med hverken gutterne eller pigerne efter skole, men sad mest på sit værelse og tegnede eller optog hørespil.

– Er din jagt på anerkendelse et produkt af manglende ditto fra dine forældre som barn?

– Jeg tror, at man skal passe på at skubbe ansvaret over på dem. Det er for nemt.

– Jeg har fået opmærksomhed fra mine forældre. Har jeg fået ros?

Han trækker på det.

– Jeg har i hvert fald ikke fået så meget ros, som jeg selv giver mine børn. Men det var også en anden tid.

– Jeg er en kæmpe mønsterbryder. Jeg har haft en drift om at gøre det anderledes end mine forældre. Jeg hadede hverdagen derhjemme, jeg var utryg i Birkerød, når min far fredag aften sad i sofaen og så tv, mens min mor sad ved siden af. Jeg blev kvalt af det.

– Nu bor jeg selv i Hornbæk, og det kan ikke blive roligt nok for mig. Men jeg har tidligere kæmpet ekstremt meget imod det.

– Hvordan har du selv været som far?

– Jeg elsker mine børn, og jeg elsker at være sammen med dem. Dengang da Cajsa og Marvin var små, havde jeg ikke så meget tid, som jeg har nu. Nu tager jeg mig tiden.

– Jeg har altid troet, at jeg – selv om jeg havde travlt – var en god og tilstedeværende far. Det har vist sig, at jeg nok ikke var så tilstedeværende alligevel. Det arbejder jeg og vi meget på for tiden.