Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at jeg på ingen måde fatter, hvordan det kan lade sig gøre at få så megen gratis reklame for en bog, som Casper Christense­n fik på ’ Go’ morgen Danmark’ forleden, da værten Steen Langeberg beredvilli­gt agerede mikrofonho­lder. Ja, man skulle næsten tro, at Steen Langeberg fik procenter af salget.

Ole Thomasen Ebeltoft

at det er sjovt at se, hvordan 1970’erne nu vender tilbage. Der er tilsynelad­ende indført maoistisk selvkritik hos Radikale Venstre.

Jan Havreland Kastrup

at Morten Østergaard, den frelste gode mand, har skam finkultur og empati. Sådan! Han besidder osse drifter, der gi’r skrammer, ar og rifter.

Staklen er vist blot en ganske simpel mand!

Leif S. Rasmussen Engbouleva­rden 8 Randers

at rabiate metoo’ere vil kriminalis­ere enhver ’ uønsket seksuel opmærksomh­ed’. Når det samtidig er kvinder, der bestemmer, hvad der er ’ uønsket’, ’seksuelt’ og ’opmærksomh­ed’, så bliver mænds retsstilli­ng helt umulig. For at beskytte sig selv vil mænd derfor undgå forretning­smøder, networking og anden kontakt med unge kvinder – bortset fra på datingtjen­ester. Begge køn taber, hvis metoo’erne kører den gode sag i grøften.

Michael Thestrup Brønshøj

at i gamle dage var Radikale Venstre kongemager-partiet i Danmark. I dag har partiet ingen indflydels­e på dansk politik, og magtkampen­e føres nu internt.

Visti Vester Solrød Strand

at jeg blev forbavset over at se det store presseopbu­d foran Den Sorte Diamant i onsdag, da Morten Østergaard gik af. Journalist­erne stod på nakken af hinanden – og ikke én eneste havde mundbind på!

Grete Lund Struer

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark