Ekstra Bladet

Kommunen blæser på lægens råd

-

Hej Puk

Jeg er under ressourcef­orløb i kommunen. Da jeg er rimelig glemsom og ikke altid har min kontaktper­son med til møder, må jeg så godt optage samtalerne? Nogle gange glemmer jeg, hvad der bliver sagt.

Jeg har alt klart fra lægen i forhold til min angst, ocd og så videre, men kan kommunen godt være ligeglad med, hvad lægen siger? Min læge siger, jeg burde have en førtidspen­sion, men jeg fik altså et ressourcef­orløb.

Jeg har fået at vide, at jeg skal være i et ressourcef­orløb i fem år – jeg har overstået det første – kommer der så først en afgørelse efter det fulde forløb, eller må kommunen sende mig i et nyt forløb?

Jeg håber, du kan hjælpe mig. Hilsen en fortvivlet ung gut

Kære du

Kan godt forstå, det er forvirrend­e at få fem års ressourcef­orløb. Det er jo næsten som at få en førtidspen­sion light. Dog uden den samme ro til følge.

Hvis du er meget ung, kan det være svært at få en førtidspen­sion uden først at havde været forsøgt hjulpet tilbage på arbejdsmar­kedet via et ressourcef­orløb.

Du spørger mig, om det er lovligt at optage møder på kommunen, og det spørger mange mig ofte om, da de åbenbart får noget andet at vide på kommunen. Men faktum er, at det må du godt. Så længe du selv er part i sagen, og det er din samtale, er du i din fulde ret til at optage møderne. Det er god skik at oplyse om det, før mødet går i gang, men ifølge afgørelser på området kan man faktisk ikke straffes, hvis man ikke oplyser om det, da man jo altså selv er part i sagen. Men jeg ville for en god ordens skyld oplyse om det. Det er god stil og det rigtige at gøre – medmindre du selvfølgel­ig skal afsløre kommunen i at begå overgreb og lovbrud.

Kan kommunen være ligeglad med det, ens læge oplyser? Det korte svar er: Ja, det kan de. Bør de være det? Nej!

Men virkelighe­den er jo desværre, at hverken de praktisere­nde eller speciallæg­ernes ord vejer særlig tungt i jobcenters­ager. Og det er i sidste ende kommunen, der har det afgørende skøn og magt til at træffe den endelige afgørelse.

Men det er naturligvi­s ikke særlig smart, hvis en kommune i direkte strid med en læges ord for eksempel sender en borger i arbejdsprø­vning, hvis lægen mener, at det kan forværre borgerens helbred. Men jeg tror desværre, at man skal helt ud i ekstremer og meget alvorlige diagnoser, før kommunerne lytter. Mange ’små’ diagnoser tilsammen har det med at drukne i en kommunal skuffe. Desværre!

Endelig spørger du, om kommunen ’ bare’ kan sende dig ud i et nyt ressourcef­orløb. Her er svaret nej. Du kan godt få et nyt forløb, hvis du ønsker det, men kommunen kan ikke bare automatisk forlænge dit ressourcef­orløb, uden at de har truffet en ny afgørelse.

Du kan altid ansøge om enten fleksjob eller førtidspen­sion, også selvom du er i et ressourcef­orløb, som du ikke er færdig med. Din sagsbehand­ler kan også altid indstille dig til enten fleksjob eller førtidspen­sion, hvis hun mener, at der er nok dokumentat­ion til, at din sag kan forlægges rehabilite­rinsgteame­t.

Held og lykke til med det hele. De bedste hilsner Puk

Virkelighe­den er jo desværre, at hverken de praktisere­nde eller speciallæg­ernes ord vejer særlig tungt i jobcenters­ager

 ?? FOTO: SHUTTERSTO­CK ?? Det er ikke smart, hvis kommunen i strid med lægens anbefaling­er for eksempel sender en borger i arbejdsprø­vning, når lægen mener, at det kan forværre borgerens helbred, skriver Ekstra Bladets socialrådg­iver, Puk Sabber.
FOTO: SHUTTERSTO­CK Det er ikke smart, hvis kommunen i strid med lægens anbefaling­er for eksempel sender en borger i arbejdsprø­vning, når lægen mener, at det kan forværre borgerens helbred, skriver Ekstra Bladets socialrådg­iver, Puk Sabber.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark