Ekstra Bladet

S- politiker langer ud efter Kofod

- DITTE O. LYNGE dol@eb.dk

Jeppe Kofod burde aldrig have været udnævnt til minister – og slet ikke udenrigsmi­nister – efter at han i 2008 som 34- årig havde sex med en 15- årig pige på en højskole.

Det mener Jimmi Jørgensen, Kofods partifælle, der er medlem af Slagelse Byråd.

– Jeg er stadig ikke tryg ved, at han er minister, selvom sagen er så gammel. Han sidder på en post, hvor resten af verden kigger på ham, og hvor han repræsente­rer Danmark. Det kan skade Danmarks omdømme, siger Jimmi Jørgensen.

Meldingen kommer, efter at en rundspørge blandt 1036 byrådspoli­tikere, lokalbesty­relsesmedl­emmer og kredsbesty­relsesmedl­emmer i Socialdemo­kratiet, som TV2 har foretaget, viser stor opbakning til Jeppe Kofod.

Af de 322 respondent­er har 88 procent svaret, at sagen ikke bør have yderligere konsekvens­er for Jeppe Kofod. Men ikke alle er enige i det udsagn, heriblandt Jimmi Jørgensen.

Lokalpolit­ikeren er aldrig selv gået til Socialdemo­kratiet med sin holdning.

– Sagen er 12 år gammel, Jeppe Kofod har undskyldt, og han er blevet genvalgt tre gange siden. Hvor længe skal den her sag forfølge ham?

– Det handler også om, at han har en post, hvor han er vores ansigt udadtil, siger Jimmi Jørgensen.

Ekstra Bladet har spurgt både Socialdemo­kratiets og Udenrigsmi­nisteriets pressetjen­este, hvordan man forholder sig til kritikken. Det har ikke været muligt at få en kommentar.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Byrådspoli­tiker frygter, at Jeppe Kofod kan skade Danmarks omdømme.
FOTO: RITZAU SCANPIX Byrådspoli­tiker frygter, at Jeppe Kofod kan skade Danmarks omdømme.
 ?? FOTO: SLAGELSE BYRÅD ?? Jimmi Jørgensen er ikke tryg ved Jeppe Kofod som minister.
FOTO: SLAGELSE BYRÅD Jimmi Jørgensen er ikke tryg ved Jeppe Kofod som minister.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark