Ekstra Bladet

Kørte sin vens overfaldsm­and ned

- CHRISTINA EHRENSKJÖL­D ehren@ eb.dk

En 18- årig mand er sigtet for at have kørt en 21- årig mand ned i forbindels­e med overfaldet på en yngre kammerat.

Sidstnævnt­e er 17 år og blev tidligt lørdag morgen fundet svært forslået i en indkørsel på Stadionvej i Otterup på Nordfyn. Teenageren virkede omtumlet og vidste tilsynelad­ende ikke, hvad der var overgået ham. En time senere modtog politiet et opkald fra

Det skete efter alt at dømme for øjnene af teenageren­s 18- årige ven

Odense Universite­tshospital ( OUH), som havde modtaget en tilredt 21- årig mand, der var blevet kørt ned i Otterup.

Det var sket cirka 200 meter fra det sted, hvor den 17årige mand blev fundet. I håb om at få opklaret, om der var en sammenhæng mellem hændelsern­e, efterlyste Fyns Politi lørdag vidner i sagerne.

Og de to sager hænger ifølge vagtchef Lars Thede i høj grad sammen.

– Den 17- årige har fået bank på Søndergade af mindst tre personer, fortæller Lars Thede til Ekstra Bladet.

Det skete efter alt at dømme for øjnene af teenageren­s 18- årige ven, som befandt sig i en bil.

En af dem, der overdænged­e teenageren med tæsk, var ifølge politiet den 21årige, som i forbindels­e med overfaldet blev påkørt af bilen.

Sigtet for grov vold

Hvorvidt det var overlagt, er politiet endnu ikke færdige med at efterforsk­e.

Det gælder også opklaringe­n af voldsepiso­den, som gav den 17- årige omfattende skader.

– Vi har flere tråde, vi skal ud at have samlet op – og flere personer, vi skal tale med, siger Lars Thede.

Den 21- årige brækkede ifølge politiet lårbenskno­glen og fik en skade i ansigtet ved påkørslen.

Ifølge politiet kender den 17- årige og 21- årige hinanden, men hvad der gik forud for mødet på Søndergade, er fortsat ikke opklaret.

Sigtelsen mod den 18- årige lyder på grov vold.

I går var der ikke rejst sigtelse mod nogle af de andre implicered­e i sagen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark