VILLE KØBE VÅBEN AF NORDKOREA FOR 50 MILLIONER EURO
Danske Jim gav den som beleven verdensmand og risikovillig milliardær under optagelser til dokumentar, der afslører Nordkorea som leveringsdygtige i alt fra missilsystemer til narko- laboratorier
Han har siddet otte år i fængsel for handel med kokain til det danske jetset op gennem nullerne.
Før det var han faldskærmssoldat i Fremmedlegionen, og endnu før det en utilpasset knægt fra Holbæk med rødder i både Danmark og Marokko.
Nu forsørger 48- årige Jim Mehdi Latrache sin familie med kone og to børn på lovlydig vis som direktør i eget firma.
Og så er han under dæknavnet ’ Mr. James’ i dokumentarfilmen ’ Muldvarpen – undercover i Nordkorea’ med til at trække bukserne ned på det nordkoreanske regime, hvor det ikke mindst på grund af ham bliver afsløret, at verdens mest lukkede land – fuldstændig skrupelløst – kommer uden om internationale sanktioner og embargoer ved at producere varer til det illegale marked.
Alt er dokumenteret
Som ’ Mr. James’ spiller Jim Medhi Latrache rollen som hovedrig investor, der uden moral er villig til at kaste mere end 50 millioner euro ind i nordkoreanske investeringer – helst i våben, gas, olie eller medicin.
Og Nordkorea er leveringsdygtige i det hele: fabrikker, viden, sprængstoffer ... you name it.
– Jeg kan sagtens forstå, at man kan stille sig op og spørge: Er det her rigtigt? Fordi det er så fucked up. Men vi har dokumentation for det hele, og alt er førstehåndskilder. Noget som det her er aldrig sluppet ud af Nordkorea før.
– Jeg har for eksempel en kontrakt, hvor der står sort på hvidt, at vi skal bygge en underjordisk fabrik til fremstilling af tanks og meth- amfetamin, fortæller Jim Mehdi Latrache.
På det allerførste møde om de handler, som ’ Mr. James’ gerne vil lave med Nordkorea, slynger han på et hotelværelse et vanvittigt tal ud i luften.
– Det kom sig af, at jeg på et tidspunkt selv har været til et investormøde – i mit virkelige liv.
– Og der sad jeg over for en investor, der slyngede ud, at han virkelig ikke ville ind i noget, hvor han ikke kunne investere minimum 50 millioner euro.
– Du mener vel maksimum, ikke, spurgte jeg. Nej nej, minimum, understregede han så.
– Og jeg tænkte bare, at den sætning VILLE jeg sige på et tidspunkt i mit liv. Jeg synes, at det var så stodderagtigt!
– Og hey – det virkede. De gik jo ikke op i, hvor jeg havde pengene fra. Derfor tjekkede de aldrig min dækhistorie.
– Hvordan ender du men?
– Jeg mødte Mads Brügger til en fest på Vega i sepi filtember 2015, og så havde vi løbende kontakt derfra.
– I 2016 ringede han til mig og sagde, at han havde et vildt projekt, som jeg ville være god til. To dage senere sad jeg på en flyver til Oslo for at mødes med nordkoreanere, siger Jim og slår en kæmpe latter op.
Derfra går det stærkt. På tværs af landegrænser og i største hemmelighed.
Målte op til fabrikken
På et tidspunkt er ’ Mr. James’ i Uganda, hvor Nordkorea – mod betaling – vil bygge ham en underjordisk fabrik, der kan gør ham leveringsdygtig i både missiler, tanks og narkotika.
– Jeg kørte den helt til grænsen. Jeg sagde til dem, at jeg ville have en ø ude midt i Victoriasøen i Afrika.
– Det kunne fandeme være James Bond-agtigt at gøre det på en ø, tænkte jeg. Så jeg gik på Google og fandt en ø, som var til salg.
– Og pludselig stod vi på den ø og målte op til fabrikken. Det vilde er jo, at jeg i princippet kunne sidde i midten af Afrika og sende både ud på Victoriasøen og facilitere terrorceller og terror mod hele den vestlige verden, hvis jeg ville. Helt sygt.
– Var du aldrig bange for at blive afsløret?
– Vi havde den fordel, at vi var i kontrol. Vi har lavet setuppet.
– Men jo ... på et tidspunkt blev jeg nervøs.
Under en rejse til Nordkoreas hovedstad Pyongyang, hvor aftalen om millionhandlen skal lukkes, bliver Ulrich og ’ Mr. James’ hentet fra deres hotel, bliver kørt ud ad byen, ud i slummen – som Nordkorea aldrig viser frem for fremmede, kører ned ad en grusvej og bliver ført ned i en kælder under et faldefærdigt hus.
– Shit, tænkte jeg. Jeg var sikker på, at vi var færdige der. Men så åbner de en dør i kælderen til et farverigt lokale, der viser sig at være en fin restauarant. Og der sidder de mænd, vi skal tale med, fortæller Jim Mehdi Latrache.
– Hvad tænker du der?
– Da jeg ser det, tænker jeg bare ’ fuck’. Det er jo så langt ude, og det er der ingen i verden, der nogensinde har kunnet præsentere.
– Det er klart det højeste, jeg har været på noget i hele mit liv. Resten af turen er der ikke noget. Derfra stoler de på mig.
Jeg mødte Mads Brügger til en fest på Vega i september 2015, og så havde vi løbende kontakt derfra
Dokumentaren er i tre afsnit. Første afsnit blev vist på DR i aftes.