Arendt: Der er kun én gyldig kandidat, og det er mig
Isabella Arendt føler sig ikke udfordret af de utilfredse medlemmer, som vil stille op til formandsposten.
– Jeg oplever ikke, at de her medlemmer har opbakning eller flertal i partiet, siger hun selvsikkert.
Desuden fortæller hun, at medlemmerne ’ rent teknisk’ ikke kan udfordre hende.
– Man skal offentliggøre sit kandidatur i august, og det er jeg den eneste, der har gjort. Så der er kun én gyldig kandidat, og det er mig.
Nyheden slår dog ikke de to udfordrere ud.
– Ja, se. Det vidste vi ikke en gang. Men det er også først næste år, vi stiller op. Vi siger det bare i god tid, siger Anne Grønlund.