Ekstra Bladet

RIG RUSSER PÅ

RYGTER TAGER TIL: Franske medier mener at vide, at Nikita Mazepin har skrevet under med Haas - og både Magnussen som Grosjean er fortid

- JONAS HÜTTEL hut@ eb.dk

Indikation­erne er stærke for, at Nikita Mazepin fra 2021 kan kalde sig Haas- kører.

Som Ekstra Bladet skrev efter løbet i Sochi, var den hovedrige 21- årige russer under overvejels­e, og fra enkelte franske pressekild­er forlyder det, at aftalen er indgået.

Canal+ mener endog at vide, at både Romain Grosjean og Kevin Magnussen er fortid på teamet.

Uden dog at kunne fortælle, hvem den anden kører i teamet skulle være.

Den corona- ramte 2020sæson har været et langt kørerrygte, og de bliver ikke mindre af, at en stor del af pressekorp­set ikke har haft adgang til paddocken i år, hvor mange af de samtaler uden for referat, hvor informatio­n lækkes, og nyhedshist­orier opstår, ikke finder sted.

Afviste salg

Under Eifels Grand Prix bekræftede teamchef Günther Steiner Ekstra Bladets oplysninge­r om et møde, men afviste ved samme lejlighed et decideret salg til dollarmill­iardæren Dmitrij Mazepin, far til Nikita.

– Jeg har kendt Hr. Mazepin et stykke tid, og han var i Rusland af åbenlyse årsager. Han er russer. Han var i vores motorhome med sin familie og fik en kop kaffe. Det var det. Teamet er ikke til salg i øjeblikket, siger Steiner.

– F2 er i et meget godt år, og der er mange at vælge imellem. Mazepin er helt sikkert en af dem. Han ligger fem- seks stykker i mesterskab­et og har vundet løb. Selvfølgel­ig kigger på alle i øjeblikket.

Et partnerska­b med Mazepin vil udløse mange millioner til Haas’ udviklings­og driftbudge­t, som man har set det i senere år med Lance Stroll og Nicholas Latifi hos Williams, og før det med Pastor Maldonado hos Lotus ( og Williams).

Hvem kollegaen i så bliver er uklart.

Han var i vores motorhome med sin familie og fik en kop kaffe. Det var det

Brug for erfaring

vi

Ikke mindst fordi Haas har brug for en vis erfaring, hvis man sætter en løs kanon som Nikita Mazepin i den ene side af garagen.

Nico Hülkenberg er naturligvi­s på markedet, hvis man har pengene til tyskerens løn og kan overbevise ham om den sportslige værdi i projektet.

Et andet bud er Sergio Pérez, men – ligeledes beskrevet af Ekstra Bladet – tiltager rygterne om Sergio Pérez’ forhandlin­ger med Williams. Endda skulle mexicanere­n være i spil til George Russells sæde og ikke teamets svageste kører, Nicholas Latifi.

Canadieren­s rige far har ydet store lån til Williams.

Den højt agtede George Russell, hvis karriere styres af Mercedes, ville også være interessan­t for Haas.

Teamchef Günther Steiner bliver ved med at fastholde, at intet er afgjort og underskrev­et.

– Der er så mange mennesker ledige i øjeblikket med masser af talent, og derfor har jeg ikke travlt med at træffe en beslutning. Lance blev syg lørdag morgen, og inden for et par timer havde de Nico her. Han havde intet at foretage sig, og man kan ikke påstå, at han er uden talent.

– Det tog dem ikke lang tid at finde en, og det samme gælder for næste år. Jeg har ikke travlt, siger han.

Jeg har ikke travlt

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark