Ekstra Bladet

Når enden er dårlig

- THOMAS TREO tom@ eb.dk

10 år på Toppen af poppen – afsnit 7. TV2, i aftes.

★★

Endelig. Så er det overstået. ’ Toppen af poppen’ er slut for denne gang, og det endte omtrent ligeså latterligt, som det begyndte for halvanden måned siden.

I går chokerede rygklapper­ne undtagelse­svis ved faktisk at levere vedkommend­e underholdn­ing, men sammen med Søren Huss’ gravalvorl­ige udlægning af Kwamie Livs ’ Higher’ var rulletekst­erne det bedste ved årets sidste afsnit. Jokeren stod for en af de mest bizarre hændelser i nyere dansk tv- historie, da den ramponered­e rapper forsøgte at redde ’ moder natur’ med en uvirkeligt kikset fordanskni­ng af Ida Corrs ligblege funkrædsel ’ Make Them Beg’.

Det var, som om badehotell­ets pedel havde forvildet sig sidelæns ind på scenen i en brandert, og sjældent har nogen været spændt så langt ned til lir.

Jokeren bør nok lige få styr på karrieren, før han fortsætter missionen med at frelse planeten.

Klaphatten er dyb som en flad tallerken, men han var ikke alene om at skrabe bunden.

Pensionist på scenen

Formatforl­adte Corr må være kommet med på et afbud, og sangerinde­ns version af Stine Bramsens ’ Can’t Let It Go’ hørte hjemme i de indledende runder af et andet suspekt program på TV2, der begynder med x og rimer på traktor.

Showets grå eminence, Lars H. U.G., lignede en, der lidt perplekst sad og spekulered­e på, om han kunne nå den sidste færge til en øde ø.

Den pensionere­de excentrike­r har fået lov til at optræde i ’ Toppen af poppen’ uden egentligt at optræde, men det gjorde han alligevel mod slut, hvor han tilforlade­ligt sang ’ Altid lys’ med resten af holdet på kor.

Jokerens mikrofon var tilsynelad­ende slukket, hvilket blev et af sæsonens forsvinden­de få højdepunkt­er.

Rulletekst­erne. Bedst:

Jokeren: ’ Make Værst:

Them Beg’ ( Ida Corr)

Det endte omtrent ligeså latterligt, som det begyndte

 ?? FOTO: PER ARNESEN/ TV2 ?? Jokeren var spændt ned til lir, da han forsøgte at redde planeten i ’ Toppen af poppen’.
FOTO: PER ARNESEN/ TV2 Jokeren var spændt ned til lir, da han forsøgte at redde planeten i ’ Toppen af poppen’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark