TRUMP-HADERE BØR INDSE ... Trumpismen forsvinder ikke med Trump
VI SKAL ALLE komme os over angrebet fra Trumps pjaltehaer på det amerikanske demokrati. Dog vil det midt i forbløffelsen vaere klogt at holde et par ting for øje.
DEN FØRSTE ER, at Donald Trump ikke har skabt sine tilhaengere, som mange medietyper i den hjemlige debat fejlagtigt fremstiller det. Tilhaengerne har derimod skabt Trump. Hvorpå denne i visse afskygninger – som vi lige har set – opkørte alliance på groveste vis har naeret et gensidigt vanvid af selvretfaerdighed.
TRUMP PUSTEDE SIG OP som en lederskikkelse og gav trumpismen et navn. Selve bussen var i bevaegelse laenge før ham. Og den tog heftigt til i fart ved udsigten til Hillary Clinton i 2016. Clinton var billedet på en politisk overklasse, som er blevet rig på at regere i et indforstået og lukket kredsløb.
TRUMP STEG BLOT PÅ bussen, da den kom forbi, hvorefter han indtog førerpladsen og haevdede sig som garant for et opgør med et system og et politisk establishment, der forståeligt nok har frembragt et kolossalt had til Washington.
□t system, der ikke løser borgernes problemer og står for stigende ulighed. Og endda har gjort det under såvel Bush, Obama og nu ironisk nok også under Trump selv.
MED DONALD TRUMPS AFGANG – hvad enten det er i total vanaere tvunget af sin indiskutable opfordring til angreb på Kongressen eller ej – fortsaetter bussen derfor med at køre. Trumpismen forsvinder ikke med Trump.
VI SKAL HUSKE, at en narcissist vandt det mest magtfulde politiske embede i verden – uden sit parti, trods massiv modstand fra medierne, uden samme antal kampagnekroner som sin modstander og til rigtig mange manges bestyrtelse – fordi bevaegelsen bag ham var større end ham selv.
OG JA, DELE AF protestbevaegelsen er vanvittige, som vi netop har set. Man skal bare ikke glemme, at 74 millioner stemte på Trump 3. november.
Han fik langt flere stemmer end Obama i sin tid.
VI HAR IKKE LAERT noget, hvis ikke vi erkender, at den politiske elites romance med den angiveligt uundgåelige globalisering samt afvisning af ’den lille mand’ føles som et overgreb i modtagerenden. Som om nogle veluddannede og velformulerede sidder og siger, at demokratiet er for vigtigt til at overlade til bestemte borgere.
LIGESOM TILHAENGERE tillaegger Trump en mytisk ophøjelse af ret, gør hans hadere det også som en gal mand. De sidste bør blot indse, at den protest, der skabte Trump, er politisk legitim og ikke forsvinder med ham. □llers kommer ingen videre.