KOLLEGAERNE FALDT SOM FLUER
Frontlinjen mod corona er ikke altid synlig. Mød Rizwana Hanif, der som bioanalytiker står i frontlinjen i et laboratorium på Hvidovre Hospital
305.679 coronaprøver blev undersøgt 21. og 22. december, så danskerne med ro i sindet kunne fejre julen med sine naermeste.
42-årige Rizwana Hanif er bioanalytiker på Hvidovre Hospital og en af dem, der via sin store indsats i forbindelse med bekaempelse af coronavirussen får vores sundhedsvaesen og samfund til stadig at fungere, og de mørke tider til at se lidt lysere ud, så vi for eksempel kunne holde jul med vores naermeste.
Sammen med sine kollegaer undersøger hun nemlig tusindvis af coronaprøver hver dag.
Det ville ikke vaere for meget at kalde dem for coronahelte.
Pludselig gik det staerkt
I starten af 2020 åndede alt stadig fred og ro i Danmark, og coronavirussen var som andre tidligere nye virusser ikke nogen stor trussel mod Danmark.
– Tidligt på året snakkede vi på afdelingen om, hvornår vi mon skulle bekymre os om den nye coronavirus. Men her fik vi at vide, at alt var roligt, og at der ikke var grund til bekymring, fortaeller Rizwana Hanif.
– Fra den ene dag til den anden aendrede situationen sig voldsomt, og vi skulle omstille os til at arbejde døgnet rundt. Det var virkelig vildt, som vi blev kastet ud i det helt uforberedte, siger Rizwana om situationen på mikrobiologisk afdeling i Hvidovre, da coronavirussen i foråret fik tag i Danmark.
Skal have et svar
For at kunne nå at analysere de tusindvis af coronaprøver, der kom ind på laboratoriet i Hvidovre, måtte Rizwana og hendes kollegaer omstille sig til også at arbejde om natten.
– Svar på coronaprøverne er meget vigtige for hele sundhedsvaesnet. Afdelingerne skal have et svar på, om de står med patienter, som skal saettes i isolation eller ej. Så måtte vi jo også tage natten i brug.
– Vi har mistet rigtig mange gode og garvede kollegaer, der ikke kunne klare det, og som gik ned med stress. Mine kollegaer faldt simpelthen som fluer, og så kan man ikke undgå at taenke på, om man mon selv bliver den naeste, siger Rizwana.
Det hele har dog heldigvis langtfra vaeret negativt.
– Selvfølgelig har 2020 vaeret mit mest udfordrende år på hospitalet. Men samtidig føler jeg også, at jeg sammen med mine kollegaer virkelig gør en forskel. Vi har alle stået sammen om at løfte opgaven, og det har vaeret fedt at hjaelpe patienterne, forklarer bioanalytikeren.
Så kan man ikke undgå at taenke på, om man mon selv bliver den naeste