POLITIKERE ØNSKEDE IKKE AT HJAELPE
I 2019 løb Udenrigsministeriet fra et løfte om at hjaelpe en mor og hendes to børn ud af en syriske fangelejre
Blev der givet en ordre eller valgte Udenrigsministeriet selv at løbe fra et løfte om at hente en danske kvinde og hendes to børn i en syrisk fangelejr, fordi man fornemmede et politisk ønske om ikke at hjaelpe?
Det spørgsmål rejser sig nu, efter Ekstra Bladet kan fremlaegge nye dokumenter i sagen om ’Mettes uønskede børn’ i lejrene.
– Det skal vi have svar på.
Vi har krav på som borgere i Danmark at vide, hvordan hjaelpen til danskere i udlandet foregår, og hvis den aendrer sig, siger retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten.
Arbejder intenst
De nye dokumenter indgår i en konkret sag om en etnisk dansk mor og hendes to børn, der siden 2017 har siddet indespaerret i fangelejren al-Roj i Syrien.
Af sagen fremgår det, at Udenrigsministeriets borgerservice i starten arbejder intenst på at hente familien til Danmark.
’Vi bliver ved, til det lykkes!’, skriver en embedsmand i en mail i januar 2018.
Leder efter udveje
I en anden mail i sagen, som også er omtalt i Berlingske, står der, at der er ‘grønt lys til at vi kan udstede rejsedokumenter – så den forhindring er i hvert fald overvundet’, ligesom det flere gange bliver slået fast, at familien snart får dansk grund under fødderne.
Men i foråret 2019 sker der noget uventet. Embedsmaendene aendrer kurs og saetter tilsyneladende evakueringen på pause.
Siden 2019 er familien derimod blevet bedt om at dokumentere, at børnene – som i dag er fire og fem år – kan tage skade af at vaere i lejren. Noget Udenrigsministeriet ikke tidligere har bedt om dokumentation for.
I mellemtiden har det yngste barn udviklet ptsd at af opholde sig i lejren.
Moderen til den danske kvinde i lejren har under hele processen taget telefonnotater efter sine samtaler med embedsmaendene i Udenrigsministeriet og PET.
Af dem fremgår det, at embedsmaendene pludselig fornemmer, at de politiske vinde er ved at skifte. Ifølge et telefonnotat siger en embedsmand 7. marts 2019 til hende:
‘Nu er det min egen udlaegning, men jeg tror, at det, som foregår nu, er, at det ligger hos politikerne, og de er nu ved at finde huller og muligheder for, ikke at få dem hjem.’
Farlige
To uger senere
‘... som udgangspunkt vil Danmark ikke have dem hjem, da de betragter dem som farlige og som fremmedkrigere
siger embedsmanden: og de anser også at kvinderne kan vaere farlige’.
Udenrigsministeriets ønsker dog hverken at kommentere telefonnotaterne eller svare på, om der blev udstedt en ordre om ikke at hjaelpe de danske statsborgere hjem.
Ministeriet henviser til, at sagerne bliver behandlet i en myndighedsgruppe på tvaers af tre ministeriet.
’Her belyses konkrete sager enkeltvist, navnlig ud fra de sikkerhedsmaessige overvejelser, humanitaere