– VI ER JO DECIDERET SAT I FAENGSEL
Mikael Torpegaard prøver at bevare humøret som isoleret i 14 dage på et hotelvaerelse med tilhaspede vinduer
Det var selvfølgelig ikke det, jeg havde håbet, da jeg tog herned, og det er jo heller ikke optimalt i forhold til at forberede mig til mit livs måske største kamp
Jeg er stadig taknemmelig for at vaere her. At spille i en grand slam er den største drøm, jeg har haft, siden jeg var seks år
Lige om hjørnet ligger Albert Park, der hvert år huser Melbournes Formel 1grandprix, men inde på mange af Hotel Pullmans knap 400 vaerelser er der knap så meget fart over feltet.
Her sidder en lang raekke tennisspillere nemlig isoleret forud for Australian Open, der starter 8. februar. Visse – som danske Frederik Løchte Nielsen – har udgang til at traene fire timer dagligt, mens andre – som danske Mikael Torpegaard – ikke har tilladelse til at forlade deres vaerelse i 14 dage.
’Lucky loser’
– Det var selvfølgelig ikke det, jeg havde håbet, da jeg tog herned, og det er jo heller ikke optimalt i forhold til at forberede mig til mit livs måske største kamp – hverken fysisk eller mentalt, siger Torpegaard, der endda er taget til Australien som såkaldt ’lucky loser’.
Det betyder, at han endnu ikke er kvalificeret til hovedturneringen, men er afhaengig af afbud. Han er nu rykket frem som forrest i køen.
– Det positive er, at jeg stadig har chancen, og at coronaen ironisk nok kan hjaelpe til at få mig ind, siger den 26-årige dansker, der er Danmarks bedste herrespiller som nummer 192 på verdensranglisten.
Taknemmelig
Han har – ligesom et halvt hundrede andre spillere – uheldigvis vaeret på et fly, der havde en smittet ombord, så derfor er han lukket inde på rummet i to uger.
– Vi er jo decideret sat i faengsel, bemaerker Torpegaard på sit tredje karantaenedøgn.
– Men jeg er stadig taknemmelig for at vaere her. At spille i en grand slam er den største drøm, jeg har haft, siden jeg var seks år. Så havde du spurgt mig for en måned siden, om jeg ville gå igennem det her, så havde jeg sagt ja.
Det siger han til trods for, at tilvaerelsen på de få kvadratmeter er alt andet end spaendende.
Ingen frisk luft
– Vores aircondition er meget sløj, og vinduerne er haspet helt til, så der er ikke mulighed for at få frisk luft i to uger, siger danskeren, der tre gange dagligt må holde øje med, at der bliver sat poser med mad uden for hans dør i de respektive tidsrum 7-10, 12-15 og 19-22.
Tiden går ikke mindst med at kommunikere med omverdenen og forsøge at traene.
– Jeg håber at få en spinningcykel herop, så jeg kan holde formen lidt ved lige. Jeg følte mig nemlig i superform, før jeg ankom.
– Jeg kan også traene med elastik og håndvaegte, fortaeller Torpegaard, der har en raekke rådgivere tilknyttet hjemme i Columbus, Ohio, hvor han valgte college-vejen med sin sport.
– Vi taler både om kost, fysik og det mentale, så jeg kommer bedst muligt igennem det her. Når du sidder fast her, er du jo super-motiveret for at traene, fordi tiden går så langsomt, at selv fysisk traening virker helt appetitligt, griner han.
Han er også habil på en guitar og håber på en snarlig leverance til adspredelse.
Lidt af et cirkus
Mikael Torpegaard vil ikke bebrejde arrangørerne bag Australian Open, for restriktionerne er pålagt fra regeringen i delstaten Victoria.
Men han ser mildt sagt frem til at slå til en tennisbold.
– Det bliver lidt af et cirkus, når alle os, der har vaeret i isolation, bliver sluppet løs på traeningsbanerne. Som skandinav er jeg bleg nok i forvejen, griner han.
Også Frederik Løchte Nielsen, der er kvalificeret i doubleraekken, bor på Pullman sammen med sin hustru, Ciara, og deres lille søn, Theodor.
Mens de to sidstnaevnte skal blive på vaerelset, har han lov til at forlade det fem gange dagligt for at traene, oplyser han.