JEG HAR LEVET FIRE LIV
FØDSELAR: Johnny Madsen fylder 70 på trods af sig selv
I en tåge af cigaretrøg overvejer Johnny Madsen, om han vil kalde det en bedrift, at han i dag fylder 70.
Han ender med at kalde det ’usagligt’:
– Men på den anden side er det rart at blive 70. Der er jo flere, der er stået af før. Det er ikke en sundhedskonkurrence at vaere musiker. Vi er hårde ved os selv.
– Men hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå. Jeg har presset mig selv langt ud i min tilvaerelse.
Suspekt vaeske
Madsen sidder på Fanøs kulturhus Realen en flot forårsdag. Han har medbragt et fedtet pintglas fyldt med en suspekt gullig vaeske. Man taenker, det formentlig er petroleum blandet med snaps og Fanta.
Legenden ryster på hånden, så isterningerne klirrer, når han tager en slurk. Han halter, for en gammel knaeskade er brudt op, og vestjyden konstaterer, at realistisk set er fodboldkarrieren nok slut, og han kommer aldrig ned på fem i golfhandikap igen.
Men ellers går det tilsyneladende meget godt.
Inde under frisuren, som han har haft, siden han var 14, taenkes der stadig interessante tanker.
I vanlig stil springer han på et splitsekund fra dybsindige filosofiske betragtninger over gedigen mandehørm til tegneserieagtige onelinere.
Male er livet
Madsen er med egne ord ’naermest eneboer’, så coronaen har ikke påvirket ham, ud over at han ikke er på landevejen.
Men han vil hellere male end rocke, så det passer ham udmaerket.
– At male er hele mit liv. Det er det, jeg laver, understreger han.
Han står ofte op klokken fem om morgenen og maler hele dagen. 30-40 vaerker med saeregne figurer bliver det til om året. De bliver nemt solgt for 40.000 kroner stykket.
Madsen er ligeglad med MeToo. Og han fulgte ikke med, da hans davaerende kaereste, Rosita Jørgensen, i fjor blev frifundet for at have sparket hans manager, Jeanett Exner, i hovedet i en brandert. Han kalder det ’fnidder’.
Han orker ikke, hvis Jyllands-Posten sender en praktikant igen, så han laver bare et enkelt fødselsdagsinterview. Selv det ene har han vist fortrudt, men han taler sig varm om sin familie.
Har babylunger
– Når jeg sad og diskuterede med min far, som var bogholder, så kunne jeg høre, at han ligesom fik de halve omkvaed i livet. Det, synes jeg, var lidt ynkvaer
Jeg betragter det, jeg laver, som en lang rejse. Og det er ikke altid en charterrejse