Arbejdssikkerhed gennem tiden: Godt vi er kommet så langt

Der er heldigvis sket meget med arbejdssikkerheden de sidste 200 år. Alligevel kommer folk stadig til skade, hvilket bl.a. skyldes manglende sikkerhedsudstyr.

Fysisk arbejde har altid vaeret forbundet med en vis risiko. I dag har vi heldigvis vaernemidler og reglementer, men sådan har det ikke altid vaeret.

Da den industrielle revolution skyllede ind over den vestlige verden og således også Danmark, rykkede folk i sidste halvdel af 1800-tallet i tusindvis fra landet til de nye fabrikker og byggepladser, der skød op i saerligt de større byer.

Muligheden for arbejde betød, at folk fik chancen for at tjene penge og søge et andet liv, end det de kendte til fra landet. Men desvaerre var arbejdet langt fra altid sikkert, og både forholdene og arbejdstiderne på fabrikkerne var barske og ofte ganske farlige i omgangen med tandhjul, tunge maskiner og giftige dampe. Af samme årsag var ulykkerne mange.

Der var desuden kun ganske få regler på arbejdsmarkedet, og det var således ikke usaedvanligt, at folk arbejdede 12 timer om dagen seks dage om ugen, og ferie var der ikke noget af.

Verdens letteste sikkerhedssko

Heldigvis er sikkerheden for håndvaerkere og arbejdere blevet bedre, ikke mindst pga. udviklingen af vaernemidler og sikkerhedsudstyr.

En udvikling, som vi i Danmark også har en stor aktie i. Eksempelvis står den danske virksomhed Airtox bag nogle af verdens førende og mest innovative sikkerhedssko. Airtox laver bl.a. verdens letteste sikkerhedssko, Airtox UL1-P, der blot vejer 285 gram, hvilket er mindre end de fleste løbesko.

Når det i dag kan lade sig gøre, at lave så lette sikkerhedssko, skyldes det bl.a. materialet Airtox’s Whitelayer, der oprindeligt blev udviklet til det amerikanske militaer.

Efterfølgende har Airtox videreudviklet materialet med henblik på at bruge det til sikkerhedssko, og i dag er det 55 procent lettere sammenlignet med andre tekstil-sømvaern.

Landbruget

Også i landbruget har arbejdere historisk set haft et hårdt og til tider

farligt virke. Eksempelvis var de udsatte for smitsomme sygdomme fra dyreekskrementer og fordaervet korn, og da landbruget blev industrialiseret, stod landbrugsarbejderne over for helt nye farer i form af pesticider og nyt, mekaniseret udstyr, hvor sidstnaevnte nemt kunne koste liv og lemmer, hvis man var uheldig.

Pesticiderne blev desuden oprindeligt kun testet for deres effektivitet på afgrøder og ikke for deres sundhedsmaessige påvirkning på de folk, der arbejdede med dem. Derfor var det i begyndelsen ofte uden vaernemidler, når arbejderne arbejdede med sprøjtegifte, hvilket selvsagt gjorde folk syge.

Heldigvis blev risikoen for sygdom pga. kemikalierne taget stadig mere alvorligt i løbet af det forrige århundrede, hvorfor der i hvert fald i dag herhjemme findes skrappe sikkerhedskrav til brug og håndtering af pesticider og kemikalier i landbruget.

Fald på byggepladserne

De fleste har nok set plakaten fra 1930’ernes USA, hvor en flok arbejdsmaend holder frokostpause på en svaevende stålbjaelke flere hunderede meter over byens gader. Uden faldsikring, vel at maerke.

Billedet er et meget godt eksempel på, at sikkerhed på byggepladser ikke var noget, der blev taget specielt alvorligt dengang. Heldigvis er sikkerheden siden da gradvist blevet taget mere alvorligt, og i dag findes der i de fleste udviklede lande en lang raekke sikkerhedsregler og reglementer, der skal overholdes på byggepladser.

Men det betyder ikke, at reglerne altid bliver overholdt, eller at folk ikke laengere kommer til skade. Det gaelder også i Danmark. Sidste år var der således mere end 5500 arbejdsulykker indenfor bygge- og anlaegsbranchen, og saerligt faldulykker er stadig et dødsensfarligt problem.