MMA-kaemper var bagmand
Fire dage efter røveriet pakkede Lee Murray sin kuffert. Han efterlod sin kone og to børn i det sydlige London. Målet var Marokko, hvor hans far var født, og hvor han var statsborger.
Lee Murray var mistaenkt for at vaere bagmanden bag gigant-røveriet i Kent. Marokko udleverer ikke egne statsborgere til andre lande, så han mente sig sikker i Nordafrika.
Dyre vaner
I London havde Murray ført sig frem med dyre vaner og knyttede naever. Han var en slagsbror, der var kendt i storbyens mere skumle kredse for sin stil, sin styrke og sin lovende karriere som MMA-kaemper – en karriere, som kuldsejlede efter en voldssag og et knivstik, der var ved at koste ham livet.
Den flamboyante livsstil tog han med sig til Marokko. Han blaerede sig med palaeer og luksusbiler uden at vide, at han blev overvåget af marokkansk politi på et tip fra de britiske kolleger.
25. juni 2006 blev han arresteret i et indkøbscenter. Han fulgte ikke med uden kamp, og da han samtidig havde narko i sit hus, blev han idømt otte måneders faengsel for både vold og narkobesiddelse. Efter afsoningen blev han sat i isolationsfaengsel, mens Marokko og Storbritannien forsøgte at rede de juridiske tråde ud.
Lee Murray kunne vaere rejst frivilligt til Storbritannien,
men spillede højt spil ved at blive i det marokkanske faengsel, som han i et brev til en journalist malende beskrev som vaerende ’en grotte fyldt med rotter og kakerlakker på størrelse med mus’.
Frygtede livstid
Han frygtede en livstidsdom ved en britisk ret for røveriet, som han naegtede sig skyldig i.
I stedet satsede han på en lokal mulighed: Storbritannien kunne retsforfølge ham i Marokko med den marokkanske straffelov som grundlag og en formodning om, at straffen i Nordafrika ville blive mildere end i hjemlandet.
Satsningen så i første omgang ud til at lykkes. Han blev idømt ti års faengsel og ville sandsynligvis kunne forsøde ventetiden ved at taenke på, at han bagefter ville have adgang til i hvert fald nogle af de 30 millioner pund, der endnu ikke er fundet.
I 2010 valgte en appeldomstol dog at forhøje straffen til 25 år. Så det søde liv må vente en rum tid for den formodede bagmand bag et af verdens største røverier.