Fru Sangers fornemmelse for praevention
I 1900-tallets New York var sex ikke noget, man talte om, og følgerne af samleje – altså børn – var kun o.k., hvis ellers foraeldrene var gift. Med hinanden, vel at maerke!
Var de små uskyldigheder født uden for aegteskab, var der dømt skandale – ikke mindst for den enlige mor!
Og bortset fra pessaret, der blev opfundet i 1842, og gummikondomet, der så dagens lys i 1869 – og meget få kendte til de to praeventionsmidler, endsige vidste, hvordan de skulle bruges (!) – så var der ikke sket meget på området ... Men det skulle der laves om på! Og her kommer Margaret Sanger ind i billedet.
Glem Roskilde-metoden
Hendes mor var katolik og led en alt for tidlig død efter at have født 11 børn og fået syv aborter!
Så for Margaret Sanger – hun var det sjette af de 11 børn og født i 1879 – var behovet for en ny type praevention mere end tydeligt.
At forlade sig på maendenes slappe moral eller den aeldgamle metode ’at stå af i Roskilde’ – afbrudt samleje står allerede naevnt i Første Mosebog – måtte afløses af et billigt og effektivt praeventionsmiddel, som kvinderne selv kunne kontrollere.
Første afgørende skridt kom i 1951. Til en middag møder hun biologen Gregory Pincus. Han kunne fortaelle om nogle dyreforsøg gennemført i 30’erne, hvor indsprøjtning med hormoner havde vist sig at vaere et effektivt praeventionsmiddel.
Fed check
Margaret Sanger traf senere Katharine McCormick, enke og arving til den enorme International Harvester-formue. Sanger indviede Katharine McCormick i sine tanker om en ’praeventionspille’,
og fru McCormick var oprigtigt interesseret. I sommeren 1953 besøgte de to kvinder Gregory Pincus’ laboratorium i Worcester, Massachusetts, og ved slutningen af mødet skrev Katharine McCormick en check på 40.000 dollars, som skulle finansiere Pincus’ forskning. 40.000 var en formue på det tidspunkt – til sammenligning var den gennemsnitlige årsindtaegt for en arbejder i 1953 3200 dollars! I årene, der fulgte, skulle det blive til en stribe af checks til det gode formål.
I løbet af kort tid havde Pincus og hans kollega Min-Chueh Chang gentaget og udvidet de oprindelige forsøg, som Pincus havde fortalt Margaret Sanger om. Og forsøgene viste, at hormoner stoppede aegløsning og derved forhindrede graviditet.
Parat med populaer pille
Nu skulle forskerparret så ’bare’ regne ud, hvordan man fik behandlingen lavet i pilleform. Løsningen kom kort efter og naermest ved et tilfaelde. To medicinalvirksomheder, Synthes (i dag Johnson & Johnson – dem med coronavaccinen) og Searle Company, havde netop udviklet en metode til indtagelse af hormoner i pilleform.
De frygtede dog begge for offentlighedens reaktion, hvis de brugte deres viden på at udvikle praeventionsmidler. Men de gav blandt andre Pincus lov til at bruge metoden i de første forsøg med mennesker. Det var i 1956, og forsøgene var en succes.
Så
mandag 9. maj 1960 kunne den efterhånden 80årige Margaret se sin drøm om et billigt og effektivt praeventionsmiddel kontrolleret af kvinderne selv gå i opfyldelse.
Det skete, da de amerikanske myndigheder godkendte den første p-pille, Searle Companys Enovid-10.
Den aendrede for altid kvinders situation verden over.
Seks år senere kom p-pillen til Danmark.
Kilder: History.com, menneskerogmedicin.dk, denstoredanske.lex.dk, sinful.dk, Wikipedia.org, zur.nieden.de, in2013dollars.com, census.gov