Smertelig skilsmisse

Sarah Maria rundede sidste år de 40 år, og hun er et godt sted i livet, fastslår hun. Bor midt i smørhullet på Strandvejen i Hellerup nord for København i en lejet lejlighed, med sine to døtre, som hun deler med eksmanden, Bo, der bor lige om hjørnet og i øvrigt lige har fået en datter i sit nye forhold. Hun laegger ikke skjul på, at det af hensyn til ikke mindst børnene var en smerte for hende, at aegteskabet med Bo FranchMaerkedahl ikke holdt.

Gode venner

– Man drømmer vel altid om, at hvis man får børn med én, så skal det vare evigt. Men nu er livet sådan her, og det er også okay. Det saerlige ved at blive skilt er jo, at man får lejlighed til at kigge sig selv i øjnene.

– Hvem er man så? Jeg kan huske, jeg sad alene i sofaen, 34 år og havde lige puttet børnene. Hvad er planen nu? Hvem er man så, når man ikke er sammen med den anden?

– Det lyder som en krise?

– Nej, vi er gode venner, har en helt saerlig kaerlighed. □r heldige med ikke at vaere uvenner. Jeg er ikke ked af, at vi blev skilt. Det gav mig så bare et andet liv.

– Men jeg ville da have ønsket, vi kunne have valgt anderledes. At have givet børnene muligheden for ikke hver dag at skulle savne noget i deres liv.

– Var det et vendepunkt for dig at blive 40?

– Nej, jeg har altid glaedet mig til at blive 40. Jeg har altid følt mig for ung i forhold til min alder. At jeg burde have vaeret mere voksen.

– Da jeg fyldte 40, følte jeg naesten, at alder og modenhed passede sammen.