IKKE OVER EN DØRTAERSKEL
3 1/2 år fik en pakistansk/norsk kvinde for at vaere sine tre aegtemaend behjaelpelig med at støtte det grusomme IS-kalifat. Den kvinde har forrådt Norge, og heldigvis nåede hun kun at få to børn. Men bliver hun pludselig en god norsk statsborger af at sidde inde i så kort tid?
Det mener Ekstra Bladets førende fortaler Mads Kastrup, at vi kan laere noget af her i Danmark. Vi bør gøre det samme, basta.
Men hvad de gør i Norge, kommer ikke os ved. De ’danske’ kvinder har sagt farvel uden tak til samfundet, som mente de var gode nok til at få statsborgerskab, og nu skal de have en engangsbillet til statslig omsorg for ’fadaesen’ i Syrien. Disse kvinder baerer helt og alene skylden, men nu skal de med djaevlens vold og magt ’hjem’ til psykologhjaelp og pakkes ind i vat og bomuld.
Nej tak! Jeg stoler ikke på dem over en dørtaerskel. Troen på paradisisk undertrykkelse var sagen, de tog beslutningen på egen hånd. Men da lokummet braendte, så siger de bare, jeg vil hjem til det liv, jeg havde i Danmark, jeg fortryder.
Kvinderne havde et valg, og det benyttede de, men havde sikkert i tankerne, at Danmark er så blødsødent, at der ville vaere nul problemer. Og det har de ret i, for vi går her og ’hyggehader’ overfor alle indvandrere, som en Opinions-skribent skrev en klumme om.
Det handler om at tage ansvar for eget liv, og det gjorde de en gang for meget.