EN LEGENDE TAKKER AF
Ulf Pilgaard - den store mester - forlader teltet på Bakken med hovedet højt haevet
Cirkusrevyen 2021. Instruktion: Lisbet Dahl. Medvirkende: Ulf Pilgaard, Merete Maerkedahl, Niels Olsen, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, Lisbet Dahl og René Vinthers Ballet. Kapelmester: James Price. Tekster af bl.a.: Carl-Erik Sørensen, Vase & Fuglsang, Adam og James Price m.fl.
Årets Cirkusrevy markerer afslutningen på Ulf Pilgaards glorvaerdige revykarriere, og den store mester forlader teltet på Bakken med hovedet højt haevet og vaerdigheden i behold og med sin timing i usvaekket forfatning. Selvfølgelig i rollen som dronning Margrethe, alt andet ville jo føles forkert.
Der er stadig fut i den gamle skude, siger han – og tilføjer, ’og naturligvis også i Dannebrog!’.
Ret skal vaere ret. Dronning Margrethe-nummeret er ikke det bedste, han har lavet, men hvem bekymrer sig om den slags bagateller, når musikken spiller, og klapsalverne runger.
For samtidig med, at Cirkusrevyen tager afsked med sin legende, så sørger den også for at forsikre os alle om, at revyens fremtid tegner lys og lovende, også uden Ulf.
Fremragende
Første akt af årets revy er fremragende revyunderholdning. Højt tempo, faengende musik, gode tekster, morsomme numre og parodier så livagtigt praecise, at originalerne må føle, at de glor ind i et spejl.
Merete Maerkedahl indtager scenen med overlegen selvfølgelighed sammen med danserne i et laekkert shownummer om at vaere ’den nye sherif i byen’, men det er som statsminister Mette Frederiksen, at hun stempler fuldtonet ind. Vaersgo’ og spis, menuen er makrelmadder.
Teksten er et lille vidunder af Carl-Erik Sørensen, der rimer ’nakkeknold’ på ’ministerhold’ og ’frihed, lighed og broderskab’ på, ja naturligvis ’makrel i tomat’. Merete har dialekten fra fødslen, resten er råt og utaemmet komisk talent.
Lisbet Dahl laver en ikkeparodi på kulturminister Joy Mogensen, som hun ikke engang ved, hvordan taler eller ser ud. Naeh, hun savner Thyra Frank og Birthe Rønn! Det er ustyrligt morsomt.
Niels Ellegaard er både en presset mand som klimaets minister Dan Jørgensen, der ikke aner, hvordan han skal opfylde sine klimamål og blot håber, at han ikke stadig er minister i 2030, og som konfliktsky hundetraener, der hverken har magt over hund, hustru eller teenagedatter.
Mens Niels Olsen vaelger den karikerede vej, både som lummert sex-kraenkende chef og som en af tre virologer, der nyder deres pludseligt opståede stjernestatus.
Brostrøm
Henrik Lykkegaard giver en pragtfuld version af Søren Brostrøm, og en tummelumsk Joe Biden, der ikke aner, hvor han er. Alle har godt materiale og leverer varen.
Corona fylder mere, end man havde forventet, men når det er så underholdende og skarpt serveret som her, så gør det intet.
Anden akt står en anelse svagere end inden pausen, men det har vel en naturlig forklaring. Revyens klimaks må og skal vaere hyldesten til Ulf Pilgaard, alt andet ville vaere en dødssynd. Og den får vi så med tilbageblik, lejlighedssang og hele baduljen, men heldigvis usentimentalt.
Ulf takker af. Og vi siger tak for alle perlerne.
Som en af tre virologer, der nyder deres pludseligt opståede stjernestatus