Psykolog: Elskerinden skal tilgive sig selv
Ifølge psykolog Christian Stewart-Ferrer kaemper Thomas Gotthards elskerinde formentlig med en stor skyldfølelse og skam:
– Mit gaet er, at det er tanker som: ’Åh nej, hvis jeg ikke havde indledt et forhold til ham eller ladet ham indlede det forhold til mig, så ville det ikke vaere sket’. Men vi kan slet ikke afvise, at det var sket alligevel – det var det nemlig højst sandsynligt.
– Alligevel kan elskerinden føle sig som medskyldig. Hun kan føle, at hun må have overset eller overhørt nogle signaler fra ham. Men han har – så vidt vi ved – naeppe talt med nogen om at planlaegge et mord.
Social død
Christian Stewart-Ferrer finder det overvejende sandsynligt, at elskerinden – og mange andre, der har vaeret taet på Thomas Gotthard – ved sagens begyndelse har haft svaert ved at tro politiets mistanke.
– Man er typisk blind og tilgivende og siger: ’Jeg kender ham, det kan ikke passe’. Og det kan have stået på til efter tilståelsen, hvor man kan have taenkt: ’Politiet må have presset ham til at tilstå’.
– For som menneske er det naturligt at fastholde det billede, man har af et menneske, man holder af, siger psykologen, der understreger, at han udtaler sig overordnet om emnet og kun har kendskab til sagen, som den er refereret gennem medierne.
Efter erkendelsen vaelter selvbebrejdelserne, skylden og skammen ind over de mennesker, der har kendt ham, vurderer Stewart-Ferrer:
– For isaer elskerinden er der tale om en urimelig selvransagelse, hvor hun spekulerer over, om hun er kommet til at sige eller gøre noget, der kan have fået ham til at slå sin kone ihjel. Elskerinden er formentlig frygtelig hård ved sig selv. Men hun skal tilgive sig selv, for det er ikke hendes skyld.
Ifølge psykologen er der mange ’skjulte ofre’ for sognepraestens ugerninger. Og det, at drabet er foregået i et mindre lokalsamfund, kan gøre det svaerere.
– Det angriber ens liv både fysisk og socialt. Folk bliver traumatiseret socialt, og nogle vil taenke: ’Jeg kan aldrig vise mig der igen’. Man kan opleve socialt at dø i det område, man tidligere faerdedes i, og det rammer flere, end man tror.
Man er typisk blind og tilgivende og siger: ’Jeg kender ham, det kan ikke passe
mepe og ehren