Ekstra Bladet

Rasmus tager tredje European Tour-sejr

-

Rasmus Højgaard kunne i går skrive sin tredje European Tour-sejr på cv'et.

Her sejrede den unge danske golfspille­r i Omega European Masters i Schweiz takket vaere en flot finalerund­e og en østrigsk brøler.

Bernd Wiesberger førte således, da han begyndte på 18. og sidste hul, men så sendte han bolden i vandet.

Det førte til, at Rasmus Højgaard tog føringen, og det stod derefter hurtigt klart, at ingen af de andre, der stadig var i gang, ville kunne indhente ham.

Den blot 20-årige golfkomet har tidligere vundet Mauritius Open og UK Championsh­ip på European

Tour.

Højgaard startede dagen på en delt 15. plads i seks slag under par, men kravlede langsomt frem i stillingen.

Gode penge

På sidste halvdel af runden tog han for alvor fat, da det på 13., 14. og 15. hul blev til en birdie, en eagle og endnu en birdie.

Med en ny birdie på 18. og sidste hul pressede han for alvor Bernd Wiesberger. Det bukkede østrigeren altså under for, selv om det i løbet af karrieren er blevet til otte European Tour-triumfer, herunder to sejre i Made in Denmark/Himmerland.

Wiesberger sendte bolden i vandet, og så skulle han efterfølge­nde saette et langt put for bare at sikre omspil.

Det formåede østrigeren ikke, og så hoppede Højgaard op på førsteplad­sen, hvor han altså forblev.

Den samlede praemiesum i Omega European Masters var på lige under 15 millioner kroner, og med sejren kan Rasmus Højgaard indløse lige under 2,5 millioner.

Derudover kunne han som bevis på sejren iklaede sig en rød blazer og løfte en pokal, der mindede om Champions League-trofaeet i fodbold.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Efter en staerk finalerund­e kunne Rasmus Højgaard lade sig hylde sig som vinder af Omega European Masters.
FOTO: RITZAU SCANPIX Efter en staerk finalerund­e kunne Rasmus Højgaard lade sig hylde sig som vinder af Omega European Masters.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark