JEG SKAL LEVE ET ANDET LIV
Har brugt 31 år af sit liv på at stå i spidsen for håndboldhold, men efter denne saeson er det endegyldigt slut for den danske traenerlegende
I hele hans karriere har det handlet om at få det bedste ud af andre. Nu prøver Jan Pytlick så at gøre det, der er bedst for ham selv.
Overvejelserne har simret laenge, og i går blev beslutningen så serveret for danskerne. Den 54-årige fynbo stopper sin karriere som håndboldtraener ved afslutningen af indevaerende saeson.
Pytlicks kontrakt med SønderjyskE var oprindelig gaeldende til sommeren 2023, men klubben har imødekommet ønsket om at kappe et år af aftalen.
Årsagerne er af privat karakter.
– Der er sket mange ting inden for en kort periode, og i den forbindelse er jeg standset op og har revurderet hele mit liv. Nu har jeg brugt så meget tid på håndbold, og nu vil jeg prøve noget andet, siger han til Ekstra Bladet.
– Jeg føler ikke, at jeg er braendt ud. Men jeg har prøvet at stå på de allerstørste scener, og da min mor gik bort, og min far blev meget syg, kunne jeg maerke, at der skulle ske noget andet. Jeg skal leve et andet liv.
En ny virkelighed
Det har ikke vaeret noget nemt valg, bedyrer hovedpersonen. Han nyder at stå i spidsen for SønderjyskE, og var han lige startet som håndboldtraener, havde situationen selvsagt vaeret en anden.
For Jan Pytlick elsker i bund og grund stadig sit arbejde. Men han har ikke prøvet andet i de seneste 31 år, hvorfor fransk kryds og fløjovergange har fyldt mere end halvdelen af hans liv.
– Jeg er 54 år, og hvis jeg skal prøve noget andet, var det måske tidspunktet nu.
Traenergerningen startede tidligt i 90’erne, da en skulderskade satte en stopper for Pytlicks aktive karriere som spiller, mens han bare var 19 år.
Den unge knaegt fra Thurø lod sig uddanne som murer, men byggede også hurtigt på sit eget åbenlyse traenertalent.
GOG var de første til at få øjnene op for kvaliteterne. 23 år gammel førte Pytlick holdet til DM-titlen for første gang, og der skulle komme mange flere triumfer. Mest iøjnefaldende var naturligvis tiden som landstraener for de danske håndboldkvinder, hvor han fejrede store resultater på stribe.
Her var han med til at sikre EM-titlen i 2002 på hjemmebane, ligesom det blev til OL-guld i både 2000 og 2004, inden han kortvarigt måtte give afkald på jobbet i 2006.
Allerede året efter var han tilbage i spidsen for landets bedste kvindelige håndboldspillere, indtil en fyreseddel i 2014 satte et punktum for samarbejdet med DHF. Det tegn skulle Pytlick selv have sat noget tidligere, erkender han i bagklogskabens ulideligt klare lys.
Fyreseddel gjorde ondt
– Hele turen i mediemøllen i perioden op til min fyring som landstraener vil jeg godt have vaeret foruden. Det var hårdt for mig selv og min familie. Det glemmer jeg aldrig. Jeg var traet af den måde, det sluttede på med landsholdet. Jeg skulle vaere stoppet som landstraener efter OL i London, men have du spurgt mig dengang, havde jeg sagt nej.
– Vi havde også en konflikt kørende til sidst, som aergrede mig. Men du kan ikke bevaege dig rundt på de store scener, uden at den del også vil opstå. Lige så svaert det er at traene et hold, som ikke vinder noget, lige så vanskeligt er det at stå i spidsen for et hold, der er vant til at vinde.
Jeg føler ikke, at jeg er braendt ud