NDET FOR DRAB Omgaerdet af mystik
Eddie Karl-Johan Christensens mor var den sidste, der talte med sin søn. Det var 9. maj sidste år klokken 22.01.
Herefter var der flere opkald til hans telefon, som aldrig blev besvaret. Skridtmåleren på hans telefon registrerede sidste aktivitet mellem 22.02. og 22.03.
Og så var det slut med livstegn fra den 39-årige nordjyde.
Vi ved nu, at han aldrig slap vaek fra landejendommen på Rendborgvej i live. Han blev skudt på taet hold over to omgange og smidt på et bål.
– Jeg vil ikke tøve med at sige, at drabet havde karakter af en likvidering. Det var yderst målrettet, hensynsløst og kynisk. Eddie var reelt chanceløs i situationen, lyder det fra anklager Kim Kristensen.
Banalt motiv
Men hvorfor Eddie Karl-Johan Christensen skulle dø en så brutal død på det sted, hvor han havde fået lov til at placere sin campingvogn, er stadig omgaerdet af mystik.
Hvis man leder efter et motiv i skyldkendelsen, er det eneste, øjet kan falde på, uhyggeligt banalt.
Retten laegger til grund, at offeret og Johan Reistad havde et eller flere skaenderier på gerningsaftenen, herunder om at Eddie fyldte en vanddunk op inde i køkkenet, og formentlig også om hans hund, Rocco, som Johan Reistad truede med at skyde, hvis den ikke kom i snor.
Jeg vil ikke tøve med at sige, at drabet havde karakter af en likvidering
– Jeg mener, at vi er kommet så taet på sandheden, som vi naesten kan komme. Men det er ofte sådan i drabssager, at der altid er noget, man ikke fuldstaendig kan afdaekke, siger anklageren.
– Der er nogle uoverensstemmelser, blandt andet vedrørende hunden, og jeg tror, at det har spillet stor rolle i forbindelse med den her konfrontation, som endte så fatalt.
– Det virker som små ting i forhold til et motiv til drab?
– Ja, det kan du sige. Men sådan er det ofte i drabssager. Nogle gange er det små ting, der udløser fatale handlinger.