Ekstra Bladet

100 SEJRE UDEN EN GULDSKE I RØVEN

- JONAS HÜTTEL FOTO: RICHARD SAKER/SHUTTERSTO­CK hut@eb.dk

Da Michael Schumacher for 15 år pensionere­de sig selv for første gang, var det med en rekord, som ingen forestille­de sig nogensinde ville blive slået.

Allerede sidste år overgik Lewis Hamilton de 91 grandprix-sejre. Forrige weekend på Sochi Autodrom haevede den 36-årige brite barren yderligere. 100 sejre i Formel 1.

– Vi er vidner til en ufattelig karriere. 100 løbssejre er svimlende. Det er en nyhed i 24 timer, men om 20 år vil vi indse, at vi har vaeret en del af det, sagde Mercedes-teamchef Toto Wolff i Rusland.

Sir Lewis Hamilton – han blev adlet efter sit syvende mesterskab – har en gennemført ufattelig statistik.

Hybridaera­en og Mercedes-dominansen har vaeret god ved ham. Siden 2014 har Hamilton vundet 78 løb ud af 153.

Samtlige 100 sejre er kommet med Mercedesmo­tor; de 21 af dem for McLaren. I samtlige sine 15 saesoner i Formel 1 har han vundet løb, hvilket ingen anden kører er i naerheden af at have praesteret.

Watt er fan

Ekstra Bladets Formel 1ekspert Jason Watt har aldrig lagt skjul på, at han er fan af Lewis Hamilton som racerkører.

– Det, han kan bag et rat, er fra øverste skuffe, siger han.

– Specielt i disse tider, hvor man taler om faedre, der køber teams til deres sønner, kan jeg lide, at han er den helt gamle opskrift, hvor en far sled med flere jobs, for at han kunne køre gokart. Og til en praemiefes­t gik han op til Ron Dennis og sagde, at jeg vil køre for dig en dag, og så ender han med at gøre det og vinde VM for McLaren.

– Forhåbentl­ig kan alle vaerdsaett­e, at han sgu gjorde det uden en guldske i røven. Det har jeg stor respekt for, siger Watt.

– 100 sejre er kaempestor­t. Man kan sidde og sige, hvem skal slå den?

– Specielt nu, hvor Formel 1 arbejder så hårdnakket på at gøre sporten mere jaevnbyrdi­g. Man må indrømme, at mange sejre er kommet i en periode, hvor han har haft grej, der har vaeret meget bedre på naer teamkammer­aten. I et par år havde han kun en konkurrent, og det var den anden Mercedes-kører, siger Watt.

Uhyre højt niveau

Men samtidig har han formået at holde et uhyre højt niveau. Også i 2017 og 2018, hvor Sebastian Vettel havde en Ferrari, som kunne have vundet mesterskab­et, og som Jason Watt rent faktisk tror, at Lewis Hamilton ville have vundet i, hvis kørerne var byttet rundt.

– Selv om det kan lyde lidt hult i øjeblikket er en af hans store kvaliteter at holde sig ude af problemer. I min bog er han stadigvaek set over distancen en af de allermest fair kørere, uanset hvad folk måtte mene om sammenstød­et med Verstappen på Silverston­e.

– Set over karrieren er han den med faerrest bataljer med konkurrent­erne. Hans racing-iq er bedre end alle de andres. Der er en, som kører hurtigere på stopuret, men han er endnu ikke så klog, som Hamilton

er, siger Watt.

– Når det har vaeret taet, har han altid vaeret dygtig, uanset hvem modstander­en var, og så må man se på, hvor mange gange han har slået sin teamkammer­at. Den statistik er imponerend­e, og det taler sit tydelige sprog.

Fernando Alonso og Lewis Hamilton scorede samme antal point i 2007 hos McLaren, men briten blev klassifice­ret toer og spanieren treer.

Fortidens gentlemen

Kun Jenson Button i 2012 hos McLaren og Nico Rosberg i 2016 hos Mercedes har slået Hamilton over en saeson. Tyskeren skulle have hjaelp til mekaniske problemer hos sin kollega for at sikre sin titel og pensionere­de sig derefter.

Formentlig vidste han, at der var tale om en engangsfor­nøjelse, omend Mercedes altid ved saesonstar­t har ligestille­t deres kørere.

– Da Michael Schumacher var på toppen, havde han en decideret hjaelpekør­er. Om det var Barrichell­o eller Irvine. Allerede fra saesonstar­t vidste man, hvordan rollerne var fordelt. Det var ikke tilfaeldet med Hamilton. Måske er man nået dertil senere på året, at han har så mange point, at man satser på ham, men det vil alle teams gøre. Men Hamilton har aldrig haft en hjaelper, som Schumacher havde det, siger Jason Watt.

I den tidligere racerkører­s øjne minder Hamilton mere om fortidens gentlemen, end F1-ikonerne Michael Schumacher og Ayrton Senna. Det har at gøre med, hvor hensynsløs­t han er villig til at køre for at vinde.

– Når vi dertil, hvor Hamilton og Verstappen kører hjul på hjul i sidste afdeling, tror jeg ikke, vi oplever Hamilton lave en Schumacher, hvor han med fuldt overlaeg drejer ind i konkurrent­en, hvor der ikke er tvivl. Som da Schumacher blev diskvalifi­ceret i 1997 og fik taget sine point. Jeg kunne se Verstappen vaere ligeglad. Der minder Verstappen mere om isaer Schumacher.

– I gamle dage gjorde man ikke sådan noget, og Hamilton minder mere om en gentleman som Jim Clark eller Jackie Stewart.

Hans racing-iq er bedre end alle de andres

Hamilton har aldrig haft en hjaelper, som Schumacher havde det

 ?? ?? Formel 1 er blevet en klub for milliardae­rsønner, men Lewis Hamilton nåede toppen på den gammeldags facon.
Formel 1 er blevet en klub for milliardae­rsønner, men Lewis Hamilton nåede toppen på den gammeldags facon.
 ?? ??
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Samtlige af Lewis Hamiltons 100 sejre er kommet med Mercedes-motor. Løbehjulet her er dog ikke motorisere­t.
FOTO: RITZAU SCANPIX Samtlige af Lewis Hamiltons 100 sejre er kommet med Mercedes-motor. Løbehjulet her er dog ikke motorisere­t.
 ?? ??
 ?? ??
 ?? FOTO: MAXIM SHEMETOV/RITZAU SCANPIX ?? I en klasse for sig
Tidligere på året underskrev Lewis Hamilton en ny toårig aftale med Mercedes, som løber til og med 2023.
FOTO: MAXIM SHEMETOV/RITZAU SCANPIX I en klasse for sig Tidligere på året underskrev Lewis Hamilton en ny toårig aftale med Mercedes, som løber til og med 2023.
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark