Ekstra Bladet

Skød den forkerte

- SUNE FISCHER fish@eb.dk

En 25-årig mand blev i går fremstille­t ved et retsmøde, hvor han sigtes for medvirken til drabet på en 22-årig christiani­t, der blev skudt natten til 3. juli i området ved Pusher Street.

Den 25-årige sidder i forvejen faengslet i en sag om kidnapning, og derfor skulle politiet hente ham i arresten og køre ham til Retten på Frederiksb­erg, hvor fremstilli­ngen skete.

Ved retsmødets slutning blev det besluttet at udvide faengsling­sgrundlage­t, sådan at den 25-årige nu er varetaegts­faengslet for både kidnapning og medvirken til drab. Han naegter sig skyldig i begge forhold.

Drabet på den 22-årige skete kort efter midnat.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r var den 22-årige del af en gruppe, der netop havde røget en pibe hash. Den 22-årige sad i en stol, som en anden mand kort forinden havde siddet i.

Efterforsk­er bredt

Derfor har det tidligere vaeret fremme, om gerningsma­nden skød den forkerte. En teori som politiet nu har følgende udmelding om:

– Vi efterforsk­er fortsat bredt i forhold til motiv, men vi haelder nu til, at det nok var en anden, der skulle draebes, siger Bjarke Dalsgaard, leder af afdelingen for personfarl­ig kriminalit­et, Københavns Politi.

I forhold til faengsling­en af den 25-årige har politiet følgende kommentar:

– Vi ser det som et fremskridt, at vi nu har en sigtet i sagen.

Den 25-årige etnisk danske mand sigtes for – sammen med foreløbigt unavngivne medgerning­smaend – at have have vaeret med til forberedel­sen af drabet på den 22-årige. Heri indgik anskaffels­en af en bil og et skydevåben, der skulle anvendes til likviderin­gen.

I onsdags oplyste politiet, at man foreløbig mener, at selve drabet blev udført af en ung mand.

Han beskrives til at vaere 175-185 cm høj, spinkel til ranglet af bygning og afrikansk afstamning.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Den 22-årige blev mindet, efter at han natten til 3. juli blev draebt.
FOTO: KENNETH MEYER Den 22-årige blev mindet, efter at han natten til 3. juli blev draebt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark