ENGELLS BREVKASSE De slipper for spaerregraensen
UG□NS BR□V
Hvordan kan det danske mindretalsparti syd for graensen i Slesvig Holsten, SSW, få et mandat i den tyske forbundsdag? Tyskerne har en spaerregraense på fem procent, og det danske parti må da ligge langt under den graense. Helge L. Christophersen, Vejle
40 procent af stemmerne kom udenfor det ’danske’ kerneland i Slesvig
Kaere Helge
I 1955 indgik Danmark og dengang Vesttyskland aftaler til sikring af de to mindretal på begge sider af graensen (kaldet København og Bonn-erklaeringerne).
Gennem årene har Danmark og Tyskland udbygget aftalerne med yderligere rettigheder til mindretallene, hvilket blandt andet betyder, SSW ikke er omfattet af fem procents-spaerregraensen.
SSW kan opstille i SchleswigHolstein, og med 55.330 stemmer kom det danske parti i Bundestag. Det interessante er, at 40 procent af stemmerne kom uden for det ’danske’ kerneland i Slesvig, men fra det ’tyske’ Holsten.
Der gaelder heller ikke en spaerregraense ved opstillingen til landdagen i Kiel og de kommunale råd i delstaten.
Tilsvarende er det tyske mindretal i Danmark, Slesvigsk Parti, ikke omfattet af den danske spaerregraense, men har kun i en enkelt periode kunnet samle nok stemmer til repraesentation i Folketinget i valgforbund med andet parti.
Senest forsøgte SP at komme i Folketinget i valgsamarbejde med de radikale og var meget taet på at vinde et mandat.
Det tyske mindretal omfatter omkring 20.000 medlemmer.
Venlig hilsen Hans
København og Bonn-erklaeringerne, der sikrer mindretallenes rettigheder i graenselandet, betyder blandt andet, at SSW ikke er omfattet af Tysklands fem procents-spaerregraense, skriver Hans Engell.
Hvem skal nu betale
Mette Frederiksen vil bygge 22.000 lejligheder til 8000 kr. om måneden, siger hun. Sidst forsøgte Ritt Bjerregaard med 5000 boliger til 5000 kr. Det blev ikke til noget. Hvorfor skulle det lykkes nu?
Niels Langer, København S
Kaere Niels
Sidst døde sagen på grund af manglende politisk flertal. Om det lykkes nu, er uvist, for vi kender ikke detaljerne i regeringens forslag. Mest spaendende bliver, hvor de vil finde arealer f.eks. i København, og hvordan finansieringen bliver. Det lyder meget lettere, end det er, medmindre man lader skatteyderne betale forskellen mellem de 8000 kr. og den formentlige reelle pris. Venlig hilsen Hans
Ellemann holder i hvert fald to valg – måske mere