PIAS DAGBOG KAERE DAGBOG

Jeg gruer for den ny folketingssamling, der startede i tirsdags. Her genvalgtes det tidligere landpostbud, socialdemokraten Henrik Dam Kristensen som formand, selv om han overhovedet ikke har format til det.

Han sidder og småsover og fatter ikke, at han varetager Danmarks naesthøjeste embede – kun overgået af Hendes Majestaet Dronning Margrethes.

Det var anderledes i min tid. Jeg var helt bevidst om min stilling og vogtede nøje over Folketingets vaerdighed.

❘kke så sjaeldent måtte jeg med vid og skarpe bemaerkninger irettesaette politikere fra venstrefløjen, når de fra talerstolen undlod at titulere kolleger med hr. eller fru. Jeg sørgede for, at det vulgaere ikke tog overhånd.

Fra kilder ved hoffet ved jeg, at kongehuset var ked af det, da de røde musklede Henrik Dam ind på min formandsstol. Ja, Hendes Majestaet Dronning Margrethe skulle oven i købet have udtalt, at hun savner min kompetente og konsekvente ledelse.

Også af en anden grund frygter jeg de kommende måneder. Alle har fulgt krisen i mit parti, og det kan kun blive vaerre med Tulle i spidsen. Han er blevet en slapsvans, der lader sig styre af åndsamøber som Martin Henriksen. Mange bebrejder mig, at jeg ikke stiller op i et kampvalg mod Tulle. Men jeg har meldt fra, fordi jeg finder, at det tjener mig selv bedst. Og hvad der tjener mig bedst, er også bedst for mit parti.

Så den nye folketingssamling kan blive en ørkenvandring for Dansk Folkeparti.

Men der er lys forude.

Når skueprocessen mod ❘nger Støjberg er slut, er jeg sikker på, at hun melder sig ind hos mig. Her venter der hende en glorvaerdig karriere. Hun er langt mere mandfolk end Tulle og kan blive en rigtig god formand.