DANMARKS MEST FORHADTE BETJENT
I Ungdomshuset lå en tung brosten tiltaenkt Bjarne Christensen. Autonome begik haervaerk mod hans hus, og demonstranter sang for fuld hals ’Bjarne, du skal dø i dag’
Vi står ved den tomme grund på Jagtvej 69. Ekstra Bladet mødes med Bjarne Christensen for at høre om hans bog ’Store Bjarne – mennesket bag gadegeneralen’, der udkommer onsdag.
Midt i et spørgsmål bliver vi afbrudt, da cyklister kører sammen, og en kvinde ligger på cykelstien. Den 64-årige tidligere indsatsleder saetter i løb og hopper over den betonklods, der står, hvor hovedindgangen til Ungdomshuset engang var. På et splitsekund er han ved kvindens side.
– Vi skal have en ambulance, siger han, mens hans sidder med en arm om kvinden. Han spørger de andre involverede, om de er o.k.
– Sig, at vi gerne vil have den kørsel 1 (ambulance med udrykning, red.)!
Det er Bjarne Christensen i en nøddeskal. Han har brugt 37 år af sit liv på at reagere prompte og tage styringen.
Han er en høj mand med et alvorligt ansigtsudtryk. Han ligner ikke en, man har lyst til at laegge sig ud med.
Det er der alligevel mange, der har gjort i årenes løb. Bjarne Christensen blev nemlig for de autonome ansigtet på det politi, der ville rydde deres ungdomshus og ’normalisere’ deres fristad.
Bjarne Christensen blev i start-nullerne leder af Beredskabssektionen i Københavns Politi, og i 2004 fik han til opgave at stå i spidsen for normaliseringen af Christiania.
Forgaeves kamp
Det skulle vaere denne gang, at normaliseringen af fristaden skulle lykkes. Det fortalte Bjarne sine folk, og han troede på, at de kunne bringe hashhandlen på Staden ned. Det blev starten på fire år med stenkast og slagsmål.
Han så opgaven som en udfordring, og det operative miljø tiltalte ham.
Bjarne og hans folk fik godt fat. Det kunne de se, da hashpriserne steg, fortaeller han. Men efter fire års indsats måtte Bjarne sande, at det var en tabt kamp. Hans gaet er, at der gik politik i den.
– Jeg ville ikke gøre det igen. Lige pludselig drosler man ned, så det var sgu forgaeves arbejde. Alle de mandetimer og alle de slagsmål, vi har haft derude med risiko for, at kolleger kan komme alvorligt til skade.