’Når jeg bliver statsminister’
det: ’Når jeg bliver statsminister’. SÅ SAGDE HAN Og forsamlingen kvitterede med langvarigt bifald. For omsider lagde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, entydigt billet ind på statsministerposten i en blå regering. Slut med at alle de andre blå partier sniksnakker om, hvem der er leder af oppositionen mod de røde. Den post tilhører Venstres formand, fastslog Venstres formand. Og det kunne forsamlingen lide.
har sneget sig langsomt SØREN PAPE POULSEN ind på kandidaturet i takt med, at de konservative meningsmålinger bliver stadig bedre, og partiet ligger foran Venstre.
Pape siger ikke direkte, han går efter kronen, men bruger omskrivninger med gamle Schlüter-citater om, at landet ’vil få en konservativ statsminister igen’. Selv de tungeste i klassen kan nok gaette, hvem Pape taenker på.
DF, NB og LA kører ledelserne OG HOS BÅDE rundt omkring emnet: Hvem er egentlig oppositionens statsministerkandidat? Senest har sågar den flabede Jens Rohde, hvis kristne flok end ikke er repraesenteret i Folketinget i egen ret, truet Ellemann med at ville pege på Pape, hvis han kun ’lytter til DF og NB’. Og så har vi Lars Løkke Rasmussen som er helt kold på emnet. Nu kan vi allesammen godt gaette, hvem han mener, ville vaere Danmarks bedste statsminister. Men Løkke har hidtil behaendigt undgået at pege på den naestbedste, men heller ikke udelukket nogen.
gjorde Ellemann det PÅ LANDSMØDET klart, han er den sande statsministerkandidat, hvis der er blåt flertal efter et valg. Uden polemiske udfald. Alle ved nemlig, at det spørgsmål først bliver afgjort efter et valg, og at det simpelthen vil handle om, hvem der kan samle flertal i blå lejr. Ikke nødvendigvis om, hvem der er største parti. Og så kraever det forresten også, at flertallet flytter sig, hvad der ikke er udsigt til lige nu.
Spørgsmålet er så, om Ellemann overhovedet har nogen chance? Ser vi på målingerne, er den lille. Det røde flertal er stabilt stort, men dog vigende. V kører svagt og Ellemann kan i målinger om tillid til formanden kun score 17 pct. mod Papes 53. Ikke fordi de 17 er elendigt, faktisk på niveau som f.eks. Lars Løkke. Men Venstres formand burde som oppositionsleder ligge langt højere.
Ellemann så ikke det? HVORFOR GØR
Han opfylder teoretisk alle krav til en vindende partileder: Rigtig alder. Staerk uddannelse og baggrund. God form, begavet, flittig, morsom. Kan sin Venstrehistorie og er god til at pleje bagland.
Hans ’store tale’ på Venstres landsmøde var lydefri. En engageret bekendelse til frihedsidealerne lige fra kampen mod Estrups Højre til farmands indsats i Baltikum i 80’erne til frit valg på offentlige institutioner og lyse dage for erhvervslivet. Der var mange ideer, dog i ukonkret form. Og Ellemann gav ingen anvisning på, hvordan han vil skabe et mere moderne Venstre. Han har gjort det med klimaplanen og barsel for maend. Men sagde nej til grønne biler og politiforlig. Linjen er ikke knivskarp. Hvordan vil han generobre byerne?
Problemet er, at Ellemanns MEN, MEN, MEN: tale var alt for poleret. Uden kanter. Uden dybe stød. Dybest set kunne samtlige partiledere fra Sofie Carsten Nielsen til Pernille Vermund have holdt en tale, der mindede om det samme.
Jakob Ellemann virker ret elitaer og på nogle formentlig let arrogant, når øjnene bliver smalle og munden syrlig. Mere Nordsjaelland end Givskud. Og slet ikke rå og hård nok. Han banker ikke hårdt til Mette Frederiksen og hendes røde hold. Udnytter ikke deres svagheder og møgsager. Jakob Ellemann-Jensen er simpelthen for paen til politik på topniveau.
Selv om han rummer megen charme og humor, kommer det ikke rigtigt til udtryk på talerstolen.
Han får ikke forsamlingen til at ligge flade af grin og begejstring, som Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh og Uffe formåede, når de virkelig rullede sig ud med styrke, skarphed og humor mod de røde – det vaere sig Anker, Nyrup, Auken, Lykketoft eller Thorning. Men Mette slap stort set i går.
Det er jo ikke fordi, Mette Frederiksen og hendes regering ikke har sårbare felter, eller hendes minister-hold ikke på to år har erhvervet sig et større arsenal af møgsager. Der er angrebspunkter nok.
betonede Ellemann betydningen I AFSLUTNINGEN af naeste måneds kommunalvalg. Det har han ret i. Selv om valget ikke er midtvejsvalg i amerikansk forstand, fortalte Venstre-formanden dog, at han vil rejse rundt i samtlige kommuner. Dermed tager Ellemann også medejerskab til det samlede resultat 16. november.
Hvor han for første gang som formand skal føre sit parti under en valgkamp.